MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Hvis du prøver at logge ind med en Apple enhed, skal du først prøve at rydde din historik. Sådan gør du:
Gå ind i Indstillinger
Vælg Safari
Ryd historik – webstedsdata
Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
21. august 2017 | HK Privat Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
Undersøg arbejdspladsen
Sæt dig ind i virksomhedens situation og værdier. Og tænk over, hvordan du passer ind. Tjek virksomhedens hjemmeside, og spørg i dit netværk. Brug eventuelt LinkedIn.com til at se, hvilke kontakter du eller dit netværk har i virksomheden. Oplysningerne kan du bruge i din jobansøgning som en del af begrundelsen for netop at søge job på denne arbejdsplads.
Ring eventuelt til virksomheden
Ring kun, hvis du har lyst, og hvis du har nogle relevante spørgsmål, fx om arbejdsopgaverne eller virksomheden. Svarene skal gøre dig klogere, så du kan målrette din ansøgning. Henvis gerne til telefonsamtalen i din ansøgning. Få det rigtige navn - stavet korrekt og med titel.
Kickstart skriveprocessen
Spørg dig selv: Hvorfor søger jeg netop denne stilling? Det sætter tanker i gang. Skriv stikord ned. Så er du godt i gang. Skriv fra et positivt udgangspunkt, og vær fremadrettet: Hvorfor vil du gerne have netop dette job i denne virksomhed? Er du enig i virksomhedens værdier eller formål? Kan du lide måden, virksomheden arbejder på? Er du tiltrukket af arbejdsopgaverne?
Få din ansøgning til at skille sig ud
Du konkurrerer måske med flere hundrede mennesker om det samme job. Derfor er det bydende nødvendigt at vise, at du interesserer dig for netop dette job i netop denne virksomhed. Det kræver god forberedelse i form af refleksion og research. Du skal gøre dig tanker om, hvordan og hvorfor du passer til stillingen - fagligt og personligt - og skrive det i ansøgningen. Ligesom du skal fortælle, hvordan du helt konkret kan bidrage til virksomhedens og afdelingens mål for de kommende år. Husk, at ansøgningen skal holdes inden for en enkelt A4-side. Resten af oplysningerne skal stå i dit cv.
Opbygning
Bring hurtigt dine vigtigste erfaringer og kompetencer i spil i ansøgningen: Hvilke opgaver, funktioner og roller har du haft, som indikerer, at du kan indfri arbejdspladsens behov? Overskriften og de første sætninger er vigtige. Du skal vise din brændende motivation og hænge den op på noget håndgribeligt. Ansøgningen skal være en appetitvækker. Den skal komme rundt omkring det hele: din uddannelsesbaggrund og dine faglige og personlige kompetencer - hvordan du kan bidrage som medarbejder og kollega.
Imødegå kravene i jobopslaget
Sæt dig i modtagerens sted. Hvad har arbejdspladsen brug for at vide? Beskriv, hvordan du kan opfylde kravene i jobopslaget. Skriv kun om det, du kan - ikke om det, du ikke kan. Man behøver ikke altid at kunne det hele på forhånd. Giv eksempler på dine konkrete erfaringer og resultater på området. I hvilken forbindelse har du opnået kompetencerne? Det kan være fra en arbejdsfunktion eller gennem frivilligt arbejde eller bestyrelsesarbejde.
Beskriv dig selv, uden at det virker postulerende
Svar konkret på kravene om personlige kompetencer i opslaget. Giv eksempler fra tidligere job eller din elevtid. Er du fx vant til at arbejde selvstændigt? Eller er du samarbejdsorienteret, fordi du har arbejdet i team? Eller begge dele? Er du struktureret? Så nævn specifikke arbejdsopgaver, der viser det. Hvad er det ved dig, der passer ind? Og hvordan kommer det til udtryk?
Opsætning
Tænk på modtageren, og tag læseren ved hånden. Brug layoutet til at gøre indholdet læsevenligt. Gør det enkelt og overskueligt med afsnit og eventuelt underoverskrifter og punktopstilling med dine særlige kompetencer. Det kan være godt blikfang. Kopier ikke punktopstillingen i opslaget, men beskriv et begrænset antal kvalifikationer, som matcher, med dine egne ord. Spar på farver og sjove skrifttyper. Hvis layoutet forstyrrer, mister læseren fokus på indholdet. Sæt dig ind i, hvordan virksomheden kommunikerer, fx på deres hjemmeside. Tænk over din sprogtone og stil i forhold til din modtager.
Gennemgå ansøgningen grundigt
Find sproglige fejl, stavefejl og slåfejl. Stavekontrollen fanger ikke alle fejl. Tjek også tegnsætning. Få allerhelst en anden, der er god til retskrivning, til at læse ansøgningen igennem. Arbejdsgivere har typisk kort tid til at læse hver ansøgning, og selv små fejl kan være fatale.
Udskriv ansøgningen, før du sender den. Så kan du tjekke opsætningen en sidste gang og læse sidstekorrektur på printversionen af din ansøgning.
Send ansøgningen i pdf-format. Så sikrer du dig, at opsætningen ikke ændrer sig, hvis modtageren har en anden version af Word.
Anbefalinger
Hvis det giver mening i forhold til opslaget. Hvis du har 10 skriftlige anbefalinger, så vedlæg kun den, der passer allerbedst til den stilling, du søger.
Cv
Er obligatorisk ved stort set alle job. Og det er en meget vigtig del af ansøgningen. Hvis dit cv trænger til en opdatering, så kig i cv-guiden i maj-udgaven af HK/Privatbladet (nr. 5/17, side 30-33), eller tjek punktet ”Det gode cv” på hk.dk under Job & karriere.
Eksamensbeviser
Vedlægges kun, hvis du bliver bedt om det, og det er relevant i forhold til den stilling, du søger.
Foto
Der er ingen regler, men de fleste har det kun på cv’et. Vælg et præsentabelt portrætfoto, hvor du ser smilende og venlig ud.
Referencer
Undlad at skrive navne og numre på konkrete referencer i din ansøgning eller dit cv. Men tænk på forhånd over, hvem det kan være, hvis du bliver kaldt til samtale og bliver spurgt om det.
Øverst: Arbejdspladsens navn og eventuelt adresse og kontaktperson + dato og sted.
Overskrift: Skriv en fængende og sælgende overskrift, som siger noget om dig - og samtidig passer til stillingen og virksomheden.
Motivation: Hvorfor synes du, det er spændende, udfordrende eller meningsfuldt at arbejde inden for netop dette felt og på denne arbejdsplads? Og hvordan matcher du virksomheden og opgaverne?
Dine kompetencer: Dine faglige kompetencer, og hvordan de er til gavn i stillingen. Og hvordan du som kollega kan bidrage med personlige og sociale kompetencer.
Afslutning: Skriv fx, at du ser frem til en personlig samtale. Husk ”venlig hilsen” og dit navn.
Kilder: Yildiz Damla Bayar, vejleder på HK's Karrieretelefon, hk.dk og journalistforbundet.dk
I HK Jobportalen kan du søge i cirka 15.000 jobannoncer fra forskellige databaser. Du kan oprette et cv eller importere dit LinkedIn- eller Jobnet-cv.
Og du kan tilknytte en jobagent til dit cv, så du får en mail, hver gang et nyt job matcher dit cv.
Gå til Jobportalen
Log ind med MitID
Du kan altid bruge dit MitID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit MitID