Feriedag i 2020

Lønmodtager- eller arbejdsgiverjul? Vi kan desværre ikke holde helt så mange ’gratis’ fridage i 2020, som vi kunne i 2019, men forårets helligdage falder fortsat heldigt.

En rigtig god nyhed er det også, at der i løbet af foråret er fine muligheder for forlængede weekender, da mange af helligdagene i 2020 falder en fredag.

Sådan ligger dine fridage i 2020:
Påsken: Første fridag i påsken er skærtorsdag den 9. april, og du kan holde fri til og med 2. påskedag, som er mandag den 13. april. Altså 3 fridage – foruden weekenden, naturligvis – sådan som påsken altid giver.

Torsdag d. 9. april (skærtorsdag)
Fredag d. 10. april (langfredag)
Mandag d. 13. april (2. påskedag)

1. maj: For nogen er det en fridag, for andre er det en halv fridag og for andre igen en ganske almindelig arbejdsdag. Hvis du er i tvivl, så tjek din overenskomst eller kontrakt. Men hvis du er så heldig, at 1. maj er en halv eller hel fridag, så kan du glæde dig over, at den i år falder på en fredag = gode muligheder for skøn lang weekend.

Store Bededag: Heldigvis en helligdag og dermed en fridag. Den falder fredag den 8. maj.

Kristi Himmelfartsdag: Igen en af de dage, der altid giver fri, og den falder i 2020 torsdag den 21. maj.

2. pinsedag: Der er nu noget rart ved at ugen først rigtig starter en tirsdag. Anden pinsedag falder nemlig altid på en mandag og i 2020 bliver det mandag d. 1. juni.

Grundlovsdag: Endnu en af de tricky, for ikke alle har fri på grundlovsdag. Og ligesom med 1. maj har nogen måske en halv fridag. Hvis du hører til blandt de heldige, der har fri, får du i år endnu en dejligt lang weekend. Grundlovsdag, som er 5. juni, falder nemlig på en fredag.

Jul og nytår: Vi ved jo, at det skifter lidt frem og tilbage, og i år skal der sættes lidt flere feriedage af end i 2019, hvis du vil have lang juleferie. Jule (og nytårsdagene) falder nemlig således:

torsdag d. 24. december (juleaftensdag - og ikke en fridag for alle),
fredag d. 25. december (1. juledag),
torsdag d. 31. december (nytårsaftensdag - og ikke en fridag for alle)
fredag d. 1. januar (nytårsdag)

Udover de ovennævnte fridage, er der naturligvis stadig weekenderne, som der er 52 af i 2020. Hertil kommer dine fem lovbestemte ferieuger og for de fleste med en overenskomst også en 6. ferieuge.

Tjek, hvad der gælder for dig i din overenskomst, som du kan finde under din profil på mithk.dk.