Rigtig mange er i tvivl. Kan de mon tillade sig at bede om en lønforhandling i en krisetid? Skal de være nervøse for deres job? Vil det blive anset som grådigt? Og ville det ikke være mere klædeligt at være påholdende?
Her i HK Privat mærker vi, at spørgsmålene melder sig blandt medlemmerne. Men lad nu være at lade jer lamme af tvivlen, udtaler HK Privats faglige chef, Kim Jung Olsen, som slår fast, at det - enkelte brancher undtaget - går fint i mange danske virksomheder:
- Coronakrisen kan ikke sammenlignes med finanskrisen. Der er - helt unikt - lavet trepartsaftaler om lønkompensation og arbejdsfordeling, som holder medarbejderne i beskæftigelse. Ledigheden steg med knap 77.400 personer efter nedlukningen midt i marts 2020. Men ved årsskiftet var mere end to tredjedele allerede i job igen. Så efterspørgslen på arbejdskraft har flyttet sig til andre brancher. Medmindre din arbejdsplads gør brug af ordningerne om lønkompensation og arbejdsfordeling, er der ikke nogen grund til at holde sig tilbage.
Bevar din købekraft
Corona eller ej, så mener Kim Jung Olsen, at du som minimum bør sørge for at blive reguleret med inflationen - altså prisstigningerne - hvert år.
- Følger din løn ikke med, bliver den mindre værd for hvert år, der går. Din købekraft bliver udhulet, hvilket betyder, at du kan købe færre varer for de samme penge.
Selv om Kim Jung Olsen ikke har nogen krystalkugle, så advarer han imod at tro, at prisstigningerne bliver ved med at være så diskrete som i 2020, hvor de var på 0,4 %. Ifølge de økonomiske vismænd forventes inflationen nemlig at stige med 1,3 % i 2021.
- Hvis det holder stik, risikerer du at komme ekstra langt bagud, hvis din løn ikke bliver reguleret. Så skal du måske ind og hæve din løn med over 2 % i 2022, og det kan blive utroligt svært at indhente din tidligere købekraft.
Tjek op på virksomhedens økonomi
Ifølge den faglige chef er der dog al mulig grund til at tænke coronasituationen ind i lønforhandlings-ligningen:
- Du er nødt til at have øje for, hvordan din virksomhed klarer sig gennem krisen, inden du går til forårets lønforhandling. Tal sammen med dine kolleger og få styr på virksomhedens nøgletal; tjener virksomheden penge eller ej? Hvad er der i pipelinen? Skranter det, kan du nok ikke forvente den største lønstigning. Omvendt, går det godt, så sigt højere ved forhandlingsbordet, siger Kim Jung Olsen.
3 CORONA-SCENARIER, DER BESTEMMER, HVAD DU KAN FÅ I LØNSTIGNING
Så er coronasituationen ikke den mest gunstige situation at forhandle løn ud fra på din arbejdsplads.
ER TINGENE STATUS QUO I VIRKSOMHEDEN?
Heldigvis går det godt mange steder. Her er der ingen grund til at være tilbageholdende i forhold til at bede om en lønsamtale og sætte et ambitiøst mål.
ER DER LIGEFREM FREMGANG I VIRKSOMHEDEN?
Fremragende! Du har et medansvar for, at det er gået så godt, så sørg for at få en passende del af overskuddet ved at sætte et ret ambitiøst mål. Det kan jo være, du ovenikøbet har taget ekstraordinært ansvar under coronakrisen, fået specialviden eller har været særlig fleksibel. Ting, du skal have lønstigning for. Husk; tillæg kan være midlertidige.
Siger Kim Jung Olsen.
Tjek din løn, så viser vi dig, hvor du kan tjene mest
/ hvad for nogle arbejdspladser, du kan score mest i løn på.
/ hvad kolleger med samme job gennemsnitligt tjener i andre regioner af landet.
/ hvor meget du gennemsnitligt tjener afhængigt at, hvad dit ansvarsniveau er.
/ hvordan lønnen udvikler sig i dit fag i forhold til din anciennitet.
/ hvilken branche du - med din faglige baggrund - kan tjene mest i.