Hver 5. kvinde bliver spurgt til børn ved jobsamtaler

Josephine Hjerrild er en af de mange kvinder, der har oplevet forskelsbehandlingen i sin jobjagt. Foto: Michael Drost-Hansen

Knap hvert 5. kvindelige medlem mellem 18-49 år er blevet spurgt til familieplaner ved en jobsamtale. Og 23 % er blevet spurgt til deres nuværende familiesituation. Det viser en undersøgelse som Epinion har lavet for HK Privat i oktober 2020. Til sammenligning har kun 5 % af mændene i samme aldersgruppe fået spørgsmålet om planer om børn, og kun 11 % om familiesituation.

Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat, kalder det ”altmodisch”, at arbejdsgivere per automatik tror, at fordi det er en kvinde de sidder overfor, så vil de gerne tale om familie og børn. Og så ser hun en klar udfordring i, at man ved samtaler med kvindelige kandidater bruger tid på at tale om ting, der bør være irrelevante for den faglige vurdering af jobansøgeren.

- Ved at stille disse spørgsmål, så gør man kvindens privatliv og personlige valg til et emne ved samtalen på lige fod med spørgsmål om fx faglige kvalifikationer, tidligere erfaring og analyse af virksomhedens udfordringer. Og når man alligevel ikke må lægge vægt på svarene i sin endelige vurdering, så er det unfair at spilde ansøgerens tid på dette, siger Anja C. Jensen og tilføjer:

Næstformanden understreger, at når spørgsmål om familie og børn fylder så meget ved kvinders jobsamtaler, så er der tale om sexisme. Uanset om det foregår bevidst eller ubevidst.

- Vi kan tydeligvis komme igennem langt størstedelen af mandlige ansøgeres samtaler uden at berøre emnet, så må det også være muligt at undgå at stille spørgsmål om børn og logistik på hjemmefronten til kvindelige ansøgere.

15 samtaler, 15 spørgsmål om børn

35-årige Josephine Hjerrild er en af de mange kvinder, der har oplevet forskelsbehandlingen i sin jobjagt. Hun er uddannet laborant. Siden hun fyldte 25 år, har hun været til omkring 15 samtaler – og spørgsmålet omkring familie og planer om børn er dukket op hver eneste gang, siden hun ramte midt tyverne.

- Samtalerne er konsekvent blevet drejet over mod bløde emner i stedet for at fokusere på det faglige. Min mand arbejder ligesom jeg selv inden for et teknisk fag, og han har ikke fået spørgsmål omkring familie en eneste gang. Hans samtaler havde altid kun fagligt indhold, siger Josephine Hjerrild.

Hun kalder det et ”misforstået hensyn”, at arbejdsgivere tror, at kvinder gerne vil tale om familie.

- Jeg har en professionel tilgang til mit arbejde, og når jeg går ud fra en samtale, vil jeg gerne have en potentiel arbejdsgiver har et billede af mig som professionel. Jeg føler i høj grad, det underminerer min faglighed, når samtalen i højere grad ofte drejer sig mere om mine familiære forhold, end mine evner til at kunne løse de opgaver der forventes af mig, siger hun.

Selvom det er i strid med Ligebehandlingsloven, oplevede Josephine Hjerrild for 2 ½ år siden desuden, at snakken om familie havde direkte konsekvenser, da den mandlige arbejdsgiver hun sad overfor ved samtalens afslutning kraftigt insinuerede, at hun gjorde klogest i at beholde sin nuværende stilling og så søge igen, når hun var færdig med at have små børn.

- Min oplevelse er, at kvindelige interviewere generelt har en oprigtig interesse over for emnet, mens når man sidder overfor en mandlig interviewer handler det udelukkende om at klarlægge, om der kommer en barsel, siger Josephine Hjerrild.

Ikke ulovligt at spørge, men ulovligt at vægte svaret i sin vurdering

Spørgsmål om planer om familieforøgelse er ikke i sig selv ulovlige, men arbejdsgiveren må ikke lægge vægt på svarene i sin vurdering af kandidaten. Man må nemlig ikke forskelsbehandle på baggrund af køn, graviditet eller barsel ifølge Ligebehandlingsloven. Det forklarer advokat i HK Privat Klara Hoffritz.

- Arbejdsgiveren må gerne spørge til graviditet og børn ved jobsamtaler, men må ikke vægte svaret i sin vurdering. Og det kan være en meget svær bevisbyrde for arbejdsgiveren at løfte, at man ikke har vægtet svaret, når først spørgsmålet er stillet. For hvorfor så stille det? siger Klara Hoffritz og fortsætter:

- Bliver man stillet overfor den slags spørgsmål ved en jobsamtale, så har man lov til ikke at besvare dem, svare undvigende eller tilbageholde information. Men det er en dårlig situation for begge parter, så de fleste arbejdsgiverorganisationer anbefaler da også deres medlemmer ikke at stille den slags spørgsmål i det hele taget.