Journalist og tv-vært Annette Heick og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt fortæller på det digitale stormøde om deres egne erfaringer fra arbejdsmarkedet, mens HK Privats næstformand, Anja C. Jensen, er vært for mødet om ligestilling.
Hvordan slipper vi af med seksuel chikane, den ulige løn mellem kønnene, skæv fordeling af barselsperioden og sikrer en mere ligelig fordeling af arbejdsopgaverne på hjemmefronten. Og fremfor alt; hvordan ser det ud med ligestillingen hos jer?
Alt det og meget mere bliver vendt, drejet og diskuteret, når HK Privat den 1. juni er vært for et stormøde om ligestilling. Og du kan være med.
- Jeg glæder mig så meget. Lige nu er der et kæmpe momentum for at diskutere ligestilling – og jeg oplever faktisk også et stort ønske hos både kvinder og mænd for at få gjort noget ved det. Så vi skal finde frem til, hvad hver enkelt oplever af ligestillingsudfordringer, vi skal dele vores erfaringer med hinanden, og endelig skal vi finde løsninger. Og det gør vi bedst i fællesskab, siger Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat, der er aftenens vært.
Tidligere statsminister kommer forbi
Med på mødet er også inviteret et par profilerede kvinder, som selv har oplevet et arbejdsmarked, hvor der fortsat er langt til lighed. Nemlig den tidligere socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, og journalist, tv-vært med mere, Annette Heick.
Derudover får du mulighed for at dele dine holdninger og dilemmaer i mindre grupper med kolleger fra hele landet. Alt sammen noget, som skal bidrage til udviklingen af en ny ligestillingspolitik i HK Privat.
- Vi har brug for lige så mange input vi kan få, jeg er meget nysgerrig efter, hvordan det står til over hele landet. Det er mit store håb og ønske, at efter mødet står tilbage med et kæmpe potpourri af holdninger, ideer, dilemmaer og nuancer, som vi kan tage direkte med videre i det store arbejde, siger Anja C. Jensen.
Endelig kan du deltage i det store ligestillingsbanko, hvor der er både præmier, viden og indflydelse på højkant. Her kan du for en gangs skyld vinde på at tjene mindst.
Fakta om stormødet
TILMELD DIG DET DIGITALE STORMØDE HER
Du er velkommen til at invitere en veninde eller ven, også selvom de ikke er medlem af HK.
Har du ikke prøvet at holde møde på zoom før, har vi lavet en guide.
Du finder guiden her