Modelfoto: Unsplash

Modelfoto: Unsplash

HK Stat er glad for, at medlemmerne engagerer sig politisk og stiller op til politiske poster. Og der er nu igen en mulighed for, at HK Stat-medlemmer kan opnå politisk indflydelse, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted 16. november 2021.

Vi vil gerne støtte de medlemmer, der stiller op ved valget ved at sørge for omtale af hver enkelt kandidat. Derfor kan du som kandidat sende en tekst om dig selv og dine mærkesager til os, hvorefter vi præsenterer dig på hjemmesiden og i HK Statbladet.

Du skal sende et portrætfoto af en tilpas høj opløsning (ikke under 1.000 KB) til os med oplysninger om din beskæftigelse, hvilket parti, du stiller op for – og hvilken kommune eller regionsråd, det drejer sig om. Det er også en god idé at medsende et link til fx enten din profil på Facebook, din hjemmeside eller din partikreds’ politiske hjemmeside. Send det på mail til redigerende journalist på HK Statbladet Michael Bech: michael.bech@hk.dk. 

Selve teksten om dig skal indeholde dine politiske hverv og dine 3 vigtigste mærkesager med en lille forklaring til hver. Denne tekst må højest være på 500 anslag med mellemrum. Tidligere års kandidater har blandt andet omtalt mærkesager som børn, flygtninge/integration, miljø, socialområdet, infrastruktur, brugerinddragelse, cykelstier/veje, patientrettigheder, sundhedsvæsenet, økonomi, tryghed og kultur/fritid.

Selv om der stadig er lang tid til november, så send gerne dit forslag til omtale allerede inden sommerferien, så omtalen kan komme i HK Statbladet i september.