Illustration: Tone Thoresen / Koalitionen.dk
Lige om lidt løber et topmøde i HK Handel-regi af stablen, når der afholdes sektorkongres under sloganet "Stærkt Fag - Fælles Sag". Det er den 8. ordinære sektorkongres i HK Handel, siden sektorerne i HK blev stiftet i 1988.
Over 200 delegerede og en række observatører og gæster deltager. De delegerede repræsenterer de geografiske lokalafdelinger i hele landet, så du kan være sikker på, at netop dit område er repræsenteret.
Et tæt program
Den digitale kongres skal, ligesom en traditionelt afviklet kongres, tage stilling til en række ting, der får betydning for HK Handel de næste fire år og dermed også for dig som medlem.
Det tætpakkede program vil blandt andet byde på:
- valg af ny formand
- diskussion af HK Handels arbejde og resultater
- godkendelse af regnskaber
- behandling af indkomne forslag
- vedtagelse et nyt målprogram
Målprogrammet kommer til at definere de særlige fokusområder i HK Handels i kongresperioden, der varer de næste fire år.
Ny formand
HK Handels nuværende formand, Per Tønnesen, kan ikke genopstille på grund af sin alder. Mette Høgh opstiller som kandidat til formandsposten. Hun er i dag formand for HK Handel Hovedstaden.
praktisk
- Kongressen foregår den 21. juni - 22. juni.
- På grund af COVID-19 bliver sektorkongressen denne gang afviklet digitalt
- Er du delegeret, vil du modtage al nødvendig information på mail og post
- Hvis du ikke skal med, sender vi efter kongressen mere information ud om alle de ændringer og nye tiltag, der er vedtages på kongressen
- Skal du deltage i kongressen, og har du spørgsmål til det praktiske, kan du skrive til Alice Larsen på alice.larsen@hk.dk
du kan læse mere om hk handels kongres her