HK Handel Sydjyllands formand, Hanne K. Mathiasen, var ikke selv på valg.
Valgt til bestyrelsen blev Helle Bech, Keld Lund Hansen, Jimmy Harbo og Pernille Jepsen. Som suppleanter blev valgt Vibeke Jespersen, Jens Sørensen og Camilla Damgaard.
Formand Hanne K. Mathiasen var ikke på valg. Hun brugte bl.a. sin beretning til at rose HK Handel Sydjyllands medlemmer for den store rolle, de har spillet under coronakrisen.
”Fra dag ét af pandemien har rigtig mange af vores medlemmer trofast gået på arbejde for, at vi alle kunne købe det, vi havde behov for. Dette trods bekymring for, hvad de bragte med hjem til deres kære. Hvad enten de arbejdede i butikkerne eller på de lagre eller kontorer, der fik hjulene til at dreje rundt, er de i sandhed nogle af hverdagens helte. Jeg tror ikke, der har været et tidspunkt, hvor så mange i befolkningen har været så bevidste om, hvor stor og vigtig en del af samfundet HK Handels medlemmer er,” sagde formanden i sin beretning.
Sådan ser den nye bestyrelse i HK Handel Sydjylland ud.