For langt de fleste kan det være svært at se, hvordan en ung nyudklækket frisør pludselig ender med at blive dispatcher i et af landets mest travle akutafdelinger. Det var heller ikke den mest oplagte karrierevej må Sanne Lind Jensen selv erkende.
Ikke desto mindre er hun endt som den, der koordinerer og dirigerer ambulanceindsatsen i Region Hovedstaden. Dog skulle der en del omveje til, før hun endelig faldt på plads i faget som dispatcher.
- Det lå på ingen måde i kortene, at jeg skulle ende der, hvor jeg er nu. Men jeg er virkelig glad for, at jeg er havnet i et så godt og alsidigt arbejde, som det at være dispatcher, er. Ikke en dag er ens, siger Sanne Lind Jensen.
Den værste diagnose
Som oprindeligt uddannet frisør var drømmen for Sanne Lind jensen at arbejde med de udfordringer, der var forbundet med det kreative fag. Men kort tid inden, at hun stod med sit svendebrev i hånden skete der det, der ikke må ske.
En dag kører hun galt og får efterfølgende stillet diagnosen ’piskesmæld’. En diagnose der hæmmer hende i sådan en grad, at hun blot halvandet år efter sin afgangsprøve må opgive drømmen om at arbejde som frisør, fordi smerterne er for voldsomme.
- Det er tæt på at være den værste diagnose at få som frisør. Man kan slet ikke arbejde i alle de stillinger, som det ellers kræver, når man skal klippe hår. Og det er selvfølgelig svært at acceptere i starten, når det er det, man har valgt at uddanne sig til, siger Sanne Lind Jensen.
Udfordrende job
Derfra starter en sygemelding, hvor spekulationerne omkring fremtiden bliver ved med at presse på.
Gennem flere afklaringsforløb ender hun til sidst i jobprøvning hos Falck’s ambulanceenhed. Her får hun til opgave at tage imod de mange indgående opkald fra folk med Falck-abonnement.
- Og så efter noget tid ender de faktisk med at tilbyde en fast stilling ud fra den forudsætning, at jeg skulle kunne klare mig igennem en 12 timers vagt, fortæller hun.
I dag er det Region Hovedstaden, der har overtaget akutberedskabet, som Sanne Lind Jensen arbejder for. Hun har kæmpet sig op på fuldtid og kan efter et behandlingsforløb også klare sig igennem de lange 12-timers vagter.
Men selvom vejen ind til arbejdet som dispatcher var brolagt med en del udfordringer, er hun glad for, at hun er endt der.
- Det er et udfordrende job, fordi man står med så meget ansvar. Når folk ringer ind til akutberedskabet og har brug for hjælp, så er det mine kolleger og jeg, der skal sørge for at de får den rigtige hjælp hurtigst muligt. Men det er et dejligt job, og jeg føler hver dag, at jeg gør en stor forskel for de mennesker, der har akut brug for hjælp, siger hun.