Nu får alle Normal-medarbejdere overenskomst

Grafik: Tone Thoresen / koalitionen.dk

Indtil for nylig var kun de færreste Normal-butikker overenskomstdækket, men nu kan samtlige Normal-ansatte på lige fod glæde sig over at være sikret gode arbejdsvilkår.

HK Handel har nemlig indgået kædeoverenskomst med Normal. Sagt på en anden måde – nu bliver det normalt at have overenskomst i Normal.

Det er langt fra en aftale, som er indgået fra den ene dag til den anden. Det har krævet årevis af benarbejde fra HK Handels side.

”Hvis det ikke havde været for vores store organiseringsindsats, var der ikke indgået overenskomst,” siger Stephan Agger, faglig chef i HK Handel.

Det får du bl.a. med overenskomsten:

  • Fem feriefridage (den 6. ferieuge)
  • Fritvalgsordning
  • Pension
  • Frihed med løn under barns sygdom
  • Ret til selvvalgt uddannelse
  • Og meget mere

Som medarbejder i Normal har du fået glæde af butiksoverenskomsten fra d. 1. august 2021.

Find miniudgaven af overenskomsten her.

Hvis du er ansat otte timer eller mindre i gennemsnit om ugen, er der dog den fravigelse, at pensionsbidraget i stedet bliver indbetalt på din fritvalgs lønkonto.

Derudover er det også aftalt, at der kan ansættes flere mellemledere, så længe en række krav til løn, arbejdstid og uddannelse er opfyldt.