Tandsundhed Uden Grænser (TUG) søger igen klinikassistenter og andre tandfaglige, der vil arbejde frivilligt for at fremme tandsundheden i verdens fattige lande, særligt blandt udsatte børn.
Det handler om humanitært arbejde i uge 7 i februar 2022.
I denne omgang er der tale om projekter i uge 7 (2022) i Rwanda og på Vestbredden i Palæstina.
Lyst til arbejde i fremmed tandkultur?
Kravene til dig lyder på, at du skal interessere dig for at fremme tandsundheden blandt fattige børn og deres familier, du skal være medlem af TUG, og du skal have lyst til at møde og arbejde i en fremmed kultur.
Der er ingen løn forbundet med projektet, og deltagerne skal selv betale egne udgifter til rejse og ophold, men til gengæld er belønningen ti-fold på det menneskelige plan.
Dog sørger TUG for udgifterne forbundet med projekterne, herunder udstyr.
Send ansøgningsskema og bilag elektronisk til: dentalmission@tug-dk.org – fristen er den 24. oktober 2021.
Find oplysninger og ansøgningsskema på www.tug-dk.org