Der er gode nyheder til landets kontor- og tandklinikassistentelever. Til november skydes årets elevkonference i gang, hvor man blandt andet kan opleve psykolog og forfatter Svend Brinkmann samt ekspert i sidemandsoplæring Line Sander.

Den bliver afholdt d. 19-20 november på Hotel Christiansminde på Fyn, og du kan stadig nå at tilmelde dig!

Meld dig til elevkonferencen lige her (Linket er udløbet pr 26/1 2022)

Ungdomskonsulent i HK Kommunal, Line Petersen, opfordrer alle elever til at tage af sted og giver her tre gode grunde til, at man skal melde sig til elevkonferencen:

  1. På konferencen får du særligt tilrettelagte oplæg og workshops for dig som elev.
  2. Du lærer andre elever fra hele landet med samme faglighed som dig selv at kende.
  3. Til konferencen får du også mulighed for at få indflydelse på fremtidens elevuddannelse, når der skal stemmes nye repræsentanter ind til elevudvalget.

Og så er der faktisk også en sidste og fjerde god grund til, at du skal pakke kufferten og tilbringe et par dage i det fynske til november

- Vi kommer til at holde et brag af en fest, hvor temaet bliver ’The Great Gatsby’. Der kommer live band, og jeg tror, at det bliver virkelig godt, fortæller Line Petersen.

Tilmeldingsfristen er d. 23/10

Har du spørgsmål til konferencen eller tilmeldingen kan du skrive direkte til ungdomskonsulent Line Petersen på  line.petersen@hk.dk.