
Arbejdsmarkedet er i rivende udvikling. Teknologier vinder frem på de kommunale og regionale arbejdspladser, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne bliver trænet i de nye løsninger og får udvidet deres teknologiske forståelse.
Det bliver der nu mulighed for. Siden d. 10. september har HK Kommunal udbudt en ny onlineversion af det meget populære kursus Fremtidens HK’er om teknologi.
Kurset tilbyder medlemmer af HK Kommunal onlineundervisning i teknologiske og et indblik i arbejdet med Robotic Process Automation (RPA), Chatbots, machine learning og kunstig intelligens.
Undervisningsforløbet er gratis for alle medlemmer af HK Kommunal.
Så har du overvejet at styrke dine digitale og teknologiske kompetencer, er der her 5 gode grunde til at tage onlinekurset Fremtidens HK’er.
Er du klar til at gå i gang? Så kan du læse mere om hvordan du gør lige her
derfor skal du starte i dag
1) Efterspurgte kompetencer: Forståelse for og viden om teknologiske løsninger er meget efterspurgt hos arbejdsgiverne ude i kommunerne og regionerne.
2) Få indflydelse: Med viden fra Fremtidens HK’er kan du være med til at udvikle de administrative processer og arbejdsopgaver i fremtiden.
3) Fleksibilitet: Fremtidens HK’er udelukkende bygget op af onlineundervisning. Det betyder, at man kan tage kurset, lige når man vil.
4) Nyt sprog: Du får et sprog, så du kan tale med, når der skal automatiseres nye områder på din arbejdsplads. Det gør dig også til en interessant og værdifuld medarbejder.
5) En smutvej: Kurset en smutvej til yderligere efteruddannelse hos Komponent. Når du har gennemført kurset Fremtidens HK’er og onlinekurset Grundlæggende teknologiforståelse, vil du kunne gennemføre kommunommodulet Fremtidens digitale administration til 10 ECTS-point på kun fem dage fremfor 10.