Det gode oplæg bygger på fornuft, følelser og en god historie.
Det kan være alt fra løsninger, du skal præsentere for ledelsen, til informationer, du skal give videre til en kollega, du møder på gangen. Altså vigtige beskeder og budskaber, som du gerne vil have, at de andre husker, når de sætter sig tilbage på kontorstolen. Men. Du kender det sikkert selv:
- Hvordan gik mødet?, spørger kollegaen.
- Det gik fint, svarer du.
- Hvad sagde de?
- Ja, hvad sagde de ..., dyb indånding.
Huskeekspert Mads Brøbech fra Brughjernen.dk har lagt ører til kollegers suk, når de skulle gengive pointerne fra et møde. Det var dog først, da han selv var færdig med sin cand.merc., at han faldt over en bog af Tony Buzan, opfinderen af Mindmap og en af verdens førende undervisere i brugen af hjernen.
Her forstod han, at man med enkle værktøjer kan bruge hjernen på en smart måde, så den bedre husker informationer. Så i dag underviser Mads Brøbech i husketeknikker, certificeret af Tony Buzan.
- Det, der oftest går galt, når man skal præsentere noget vigtigt for andre, er, at man kommer med al for meget information. Især hvis man er nervøs, har man en tendens til at gå for meget i detaljen, fortæller Mads Brøbech.
Det handler i høj grad om ikke at blive hængende i noget, som er uvæsentligt. Ligesom det handler om at gruppere sin viden på den rigtige måde, så man ikke springer i tingene.
Og så handler det om at gentage det vigtigste. De tre huskeregler gælder uanset, om det er et oplæg på en halv time eller 5-10 minutter, fortæller Mads Brøbech.
Fortæl, hvorfor de skal lytte til dig
Opskriften er en blanding af neuropsykologi og retorik. Hjernen husker ved at bygge neurale forbindelser. Men det kræver tid for hjernen at sætte hundredvis af informationer ind det rette sted. Den tid tager vi os ikke. For så snart et oplæg er slut, har de fleste af os det med at hive mobilen frem, vende os mod kollegaen og smalltalke eller skynde os hen til computeren og svare på mails.
- Derfor ender vi med kun at huske 2-3 ting. Så det er ikke, fordi hjernen ikke vil huske. Den får bare ikke lov til det. Hjernen har brug for tid til refleksion. Derfor er en af husketeknikkerne at indlægge pauser i et oplæg. Eller give folk et par minutter til at skrive noter undervejs, forklarer Mads Brøbech.
Andre teknikker kommer fra retorikken - videnskaben om talekunst. Retorikkens fader, den græske filosof Aristoteles, talte om de tre appelformer: Etos, patos og logos.
De hjælper også til at få folk til at lytte og huske. Logos appellerer til fornuften ved at få det, du siger, til at virke logisk. Patos går på at fremkalde følelser hos dine tilhørere, og etos på, at dine tilhørere skal fatte tillid til dig og dine ord.
- Logos handler om at have de rette data med i dit oplæg, så dit budskab virker overbevisende. Patos handler om storytelling, så dit oplæg bliver levende. Men det er især etos, som mange oplægsholdere glemmer. Etos handler om at fortælle dine tilhørere, hvorfor du har fået lov til at stå på ølkassen. Hvis ikke du får fortalt om dine ”stjerner på skulderen”, så gider folk ikke lytte til dig. Derfor skal du altid huske at præsentere dig selv godt eller få mødelederen til det, forklarer Mads Brøbech.
Du behøver ikke kunne ”brænde igennem”
For ham handler god præsentationsteknik ikke om at ”brænde igennem”. For hvem har ikke prøvet at være til et underholdende oplæg med en inspirerende personlighed, hvor man alligevel har svært ved at genfortælle, hvad der blev sagt?
- Man kan sagtens være god til at brænde igennem, uden at folk kan huske, hvad man har sagt. Omvendt kan den stille medarbejder sagtens holde et oplæg, som bliver husket. Det handler ikke om at brænde igennem, men om at gøre de ting, der sikrer, at det, man siger, bliver husket, understreger Mads Brøbech og sammenfatter:
- Dit fokus skal være på, hvordan dine lyttere optager viden, og hvordan du kan bruge det til din fordel. Så kan du være sikker på, at det bliver husket, lover han.