
Fra mandag den 29. november skal vi måske til at vænne os til mundbind i butikkerne igen. Arkivfoto: Jacob Lund Photography.
Hvad sker der?
Torsdag den 25. november besluttede Folketingets epidemiudvalg at genindføre mundbind i bl.a. detailbranchen fra mandag den 29. november. Det kommer til at gælde for kunderne, og det er endnu ikke afklaret, hvorvidt personalet er undtaget. Der vil blive taget stilling til det i uge 49.
Du kan følge med på HK Handels Facebook og give din holdning til, hvad du tænker om restriktioner i handelsbranchen.
Når Folketingets epidemiudvalg skal tage stilling til Epidemikommissionens indstilling om et krav om mundbind i detailhandlen fra på mandag, håber HK Handel på, at butiksansatte ikke omfattes:
- Vi byder det velkomment, hvis kunder nu skal have mundbind på i butikkerne. Vi ser også med bekymring på de stigende smittetal særligt i en tid, hvor vi går en travl shoppeperiode i møde med Black Friday og julehandel. Vi vil dog være kede af, hvis kravet om mundbind også skal omfatte butiksansatte, da det er meget indgribende i deres arbejdsdag at skulle have mundbind på en hel dag, og det går selvfølgelig udover deres arbejdsmiljø, siger Mette Høgh, formand i HK Handel.
I forhold til at begrænse smitten hos ansatte i detailbranchen, peger Mette Høgh på coronapasset:
- Om få dage kan arbejdsgivere kræve at se et gyldigt coronapas hos deres ansatte, og derfor vil der på denne måde være en mulighed for sikre, at det ikke er hos de ansatte, at smitten får lov til rase. Hvis kunderne så samtidig har mundbind på, så bliver der taget et fælles ansvar for at mindske risiko for smitte, siger hun.
Se også:
TV2: Butiksansatte vil undtages krav om mundbind
Politiken: "Det er anstrengende at have mundbind på hele dagen"
Berlingske: HK Handel vil have butiksansatte undtaget for krav om mundbind
Detailfolk.dk: Lad de ansatte i butikkerne slippe for mundbind