Formand for HK Handel, Mette Høgh, er glad for, at Arbejdsretten har slået fast, at virksomheder ikke kan snige sig uden om overenskomsterne. Foto: Jakob Boserup.
Det kan koste dyrt at bryde en overenskomst. I en længere årrække har supermarkedsgiganten Salling Group som udgangspunkt undladt at udbetale penge for overarbejde. I stedet har de ansatte som udgangspunkt fået afspadseret timerne. Det er til trods for, at det står tydeligt i HK Handels butiksoverenskomst, at medarbejdere netop skal have udbetalt penge for det ekstra arbejde.
Og den praksis går ikke. Det har Arbejdsretten nu slået fast. Derfor skal Salling Group betale 500.000 kroner i bod til HK Handel.
- I HK Handel er vi selvfølgelig meget glade for Arbejdsrettens dom. Som fagforening er det afgørende for os, at de overenskomster, vi indgår, også føres ud i livet i virksomhederne, siger Mette Høgh, formand i HK Handel.
Det skriver de om sagen:
BT: Taber i Arbejdsretten
Detailfolk: Dyre fejltrin
Lokalaviserne: Kæmpebøde
Århus Stiftstidende: Idømt bøde
Virksomheder skal ikke snige sig uden om
Ifølge HK Handels formand slår dommen fast, at når arbejdsgivere vil have fleksibilitet, så må de betale for det ved overenskomstforhandlingerne – og ikke bare tage sig friheden på bekostning af medarbejderne.
- Arbejdsretten har med dommen vist, at de tager håndhævelsen af overenskomster særdeles alvorligt. Dommen gør det samtidig tydeligt for arbejdsgiverne, at de skal gøre det samme, siger Mette Høgh.
Overarbejde skal udbetales
Overholder I overenskomsten?
Se også: Sådan er dine rettigheder i forbindelse med overarbejde