
Hvis skaden sker
Er du kommet til skade?
I HK Stat Hovedstaden sidder vi klar til at hjælpe dig med arbejdsskadesager.
Arbejdsskader kan deles op i to kategorier:
Arbejdsulykker:
En ulykke som er fysisk eller psykisk. En skade, som opstår efter en hændelse eller påvirkning, der pludselig sker eller inden for 5 dage. Disse har din arbejdsgiver pligt til at anmelde.
Erhvervssygdomme:
En sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold arbejdet er foregået under.
Disse kan din læge anmelde.
En erhvervssygdom opstår efter længere tids arbejdspåvirkning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skelner mellem to typer erhvervssygdomme:
• Listesygdomme: De sygdomme, som står på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings liste over kendte erhvervsbetingede sygdomme.
• Ikke-listesygdomme: De sygdomme, som ikke står på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings liste over kendte sygdomme, og som skal vurderes i hvert enkelt tilfælde.
De sager som HK Stat Hovedstaden har flest af, er erhvervssygdomme
Husk, ifølge Arbejdstilsynet er der ikke en ulykke eller erhvervssygdom, som er er for lille til at anmelde.
Covid 19 - arbejdsskade?
Vi vil igen gøre opmærksom på at Covid19, skal anmeldes, hvis det er sandsynligt at smitten er sket på arbejdet. Det vigtigste er dog altid, at kontakte HK Stat Hovedstaden i forhold til rådgivning.
I arbejdsskadesager er der nogle skarpe deadlines.
Hvis de ikke overholdes så mister man retten til at føre sin sag.
Kontakt os, hvis du er i tvivl om skaden skal anmeldes eller har brug for rådgivning i forhold til en verserende sag. Vi hjælper både før skaden er anmeldt, men også i processen efter som, til tider, kan tage flere år.
I HK har vi et stærkt team af advokater, som er specialiseret i arbejdsskadesager og de bliver bl.a. inddraget ved spørgsmål om arbejdsgiveransvar.
Eksempel fra medlem:
Anne, mine oplevelser:
At få en arbejdsskade var for mig en frygtelig ting. Jeg har arbejdet siden jeg var 13 år, og pludselig ikke at kunne noget gav mig også en identitetskrise. Min tillidsrepræsentant havde ikke så stor erfaring med arbejdsskader og sygemeldinger, men rådede mig til at kontakte HK. Her blev jeg mødt med meget fagligt duelige personer. Jeg var ved at give op fra starten, da så få får anerkendt deres skader.
Men ved stor arbejdsindsats fra HK og opbakning fra min mand, blev sagen vundet.
Nu håber jeg bare vi vinder næste slag. Dårlige arbejdsgivere/chefer skal ikke slippe afsted med at gøre deres medarbejdere syge.
Venlig hilsen
HK Stat Hovedstaden Arbejdsskade-Team
Lisbeth, Jens, Pia og Birthe