I alt 86,6 millioner kroner bliver fra næste år delt ud mellem 47 kommuner, så de kan oprette eller opnormere deres borgerrådgiverfunktion, skriver Dknyt.

Borgerrådgivning skal rådgive og vejlede borgere i kontakten med kommunen og se administrationen efter i sømmene.

Penge til overs på sidste års finanslov

29 af kommunerne, der har fået tilsagn om støtte, havde ikke i forvejen en borgerrådgiver, mens Vesthimmerland, Jammerbugt, Brønderslev og Thisted er gået sammen og søgt midler i fællesskab.

I 2021 var der afsat 135 millioner kroner på finansloven til borgerrådgivningsfunktionen, men kun 87 af millionerne blev brugt.