Arbejdsgiverjul.1. maj så? En søndag! Grundlovsdag? Også søndag. Her får du overblikket over dine fri- og helligdage i 2022 når du er ansat i en kommune eller region.

1. januar 2022

Årets første dag er altid en fridag. I 2022 falder 1. januar dog på en lørdag, så du starter desværre ikke det nye år med en ekstra fridag.

Påsken

Første fridag i påsken er skærtorsdag den 14. april, og du kan holde fri til og med 2. påskedag, som er mandag den 18. april. Altså 3 fridage – foruden weekenden, naturligvis – sådan som påsken altid giver.

  • Torsdag d. 14. april (skærtorsdag)
  • Fredag d. 15. april (langfredag)
  • Mandag d. 18. april (2. påskedag)

1. maj

I 2022 ligger 1. maj desværre på en søndag, så medmindre du arbejder om søndagen, så får du ikke ekstra fri i forbindelse med 1. maj næste år.

Store Bededag

Heldigvis en helligdag og dermed en fridag. Den falder fredag den 13. maj, så du kan se frem til en forlænget weekend.

Kristi Himmelfartsdag

Igen en af de dage, der altid giver fri, og den falder i 2022 torsdag den 26. maj.

Grundlovsdag

Grundlovsdag den 5. juni falder i 2022 på en søndag, så medmindre du arbejder om søndagen, får du ikke ekstra fri på grundlovsdag i 2022.

2. pinsedag

Der er nu noget rart ved, at ugen først begynder en tirsdag. Anden pinsedag falder nemlig altid på en mandag og i 2022 bliver det mandag d. 6. juni.

Jul og nytår

Desværre står jul og nytår næste år igen mest i arbejdsgiverens tegn. Af de tre fridage, som alle har (25. december, 26. december og 1. januar), ligger to af dem desværre i weekenden, mens 2. juledag falder på en mandag. Det er trods alt bedre end i år, hvor alle tre fridage ligger i weekenden.

  • Lørdag d. 24. december (juleaftensdag),
  • Søndag d. 25. december (1. juledag, fridag)
  • Mandag d. 26. december (2. juledag, fridag)
  • Lørdag d. 31. december (nytårsaftensdag)
  • Søndag d. 1. januar (nytårsdag, fridag)

 

Der skal altså sættes godt med feriedage af i 2022, hvis du vil have lang juleferie. Du skal bruge 4 feriedage hvis du vil holde ferie mellem jul og nytår i 2022.

Udover de ovennævnte fridage, er der naturligvis stadig weekenderne, som der er flere af i 2022 end i 2021 – 52,5 for at være hel præcis. Hertil kommer dine fem lovbestemte ferieuger samt den 6. ferieuge, som din overenskomst har sikret dig!