Bestyrelsen i Overenskomstgruppe Organisationer

Bestyrelsen i Overenskomstgruppe Organisationer. Foto: Carsten Bundgaard

 

Mette Julie Theilsborg blev søndag valgt som ny formand i overenskomstgruppen Organisationer.

Hun overtager efter Gitte Geertsen, der lørdag blev valgt som ny næstformand i HK Privat.

32-årige Mette Julie Theilsborg runder i år 13 år i 3F. Hun har været tillidsrepræsentant siden 2016. 

I sin præsentation fortalte Mette Julie Theilsborg, at hun er en person, der har store forventninger til sig selv, men også til både den kommende bestyrelse og kolleger i hele landet.

Og så har hun med egne ord ”krudt i røven”.

- Jeg har rigtig mange idéer. Jeg håber, at jeg får en bestyrelse, der kan hjælpe med at få idéerne ned på papir og sat dem ud i verden, sagde hun.

Tal og data er noget af det, Mette Julie Theilsborg som formand gerne vil sætte fokus på.

- Så gruppen kan blive endnu klogere på, hvad det er for kolleger vi har rundt omkring i landet, sagde Mette Julie Theilsborg.

Den nye formand understregede i sin præsentation, at det er i forskellighederne i gruppen, at de kan lære af hinanden.

- Og så jeg sætter pris på, at vi kan være uenige om tingene og sammen finde en vej til det fælles mål, sagde Mette Julie Theilsborg.

Jesper Pedersen, der er tillidsrepræsentant i Arbejdernes Landsbank, blev valgt som næstformand i organisationsgruppen. Både formand, næstformand og bestyrelsen, som også var på valg, er valgt for en 2-årig periode.


beretning: relationer og netværk

Inden valget holdt den nu tidligere formand Gitte Geertsen sin beretning.

Hun fortalte, at fremadrettet vil et af de vigtige fokuspunkter for bestyrelsen være, hvordan der bliver skabt gode relationer til dem, der ikke er fagforenings- eller a-kasse ansatte, som er dem, der fylder mest i gruppen.

- Når vi taler relationer, er det afgørende for os både at have en bred geografisk spredning, men vi går også meget op i at have en bred repræsentation i fag, sagde Gitte Geertsen.

Hun fortalte videre, at de i bestyrelsen blandt andet har nogle idéer om, at de gerne vil lave nogle arrangementer lokalt, fx målrettet kulturelle institutioner.

Et andet fokusområde for bestyrelsen er netværk.

- Lige nu er der to netværk, men hvis man vil lave et netværk, så vil bestyrelsen meget gerne understøtte det, sagde Gitte Geertsen.

Inden det første ordinære landsmøde i organisationsgruppen sluttede, takkede Mette Julie Theilsborg Gitte Geertsen for sit store arbejde – og for at være en god mentor.

Bestyrelsen i overenskomstgruppen Organisationer:

  • Mette Julie Theilsborg blev valgt som formand for gruppen
  • Jesper Pedersen blev valgt som næstformand for gruppen
  • Annette Christiansen, Røde Kors
  • Karl Peder Autzen, HK Sjælland
  • Annegrethe Magnussen, 3F Guldborgsund
  • Rasmus Kjær Slot, HK’s A-kasse
  • Tina Bopp Tygesen, FOA Kolding
  • Laura Anna Michelsen, HK Danmark
  • Nina Bech Engelsen, Teknisk Landsforbund
  • Christina Amby Christensen, 3F – Transport
  • Anita Lund Kjær, BUPL
  • Claus Gade Hansen, BUPL
  • Jakob Nerup, Teknisk Landsforbund
  • Rikke Tørnsø Johansen, Vikingeskibsmuseet Roskilde
  • Tine Ipsen Schmidt, FOA
  • Carina Sigaard Drachmann, Dansk Metal

 

Se kontaktoplysninger på bestyrelsen Obs! Bestyrelseslisten bliver opdateret.