- Det er nu tydeligt, at der ikke er opbakning til regeringens lovforslag om en velfærdslov, og derfor ser jeg ingen grund til, at vi fortsætter lovbehandlingen, siger Nicolai Wammen til Avisen Danmark.
Velfærdsloven, hvis formål var at sikre, at det offentlige forbrug stiger i takt med at antallet at børn og ældre stiger, var ellers et af regeringens helt store valgløfter i valgkampen 2019.
Velfærden bliver dækket alligevel
Finansministeren afviser, at det er regeringen, som selv leverer et løftebrud ved ikke at kunne finde det nødvendige flertal:
Han tilføjer dog, at det demografiske træk alligevel bliver dækket gennem finanslovsaftaler og aftaler med KL og Danske Regioner.
Kun to af regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, ville stille sig bag loven. De Radikale sagde nej, og heller ikke hos Dansk Folkeparti har der været støtte at hente.
SF-formand Pia Olsen Dyhr er "ærgerlig" over velfærdslovens forlis og kalder det "grotesk at de borgerlige partier sammen med De Radikale ikke vil være med til at sikre velfærden".
- Nu er der ingen garantier for vælgerne, hvis magten skifter, siger Pia Olsen Dyhr til Avisen Danmark.