Sprog vækker følelser – og bullshit-buzzwords gør det i særlig grad.

Det viser en rundspørge blandt 1.500 engelske kontoransatte, hvor konklusionen er, at mange af de smarte men forhadte begreber nærmest giver kvalme. Mange af ordene bliver brugt i forbindelse med udviklings- og strategiprojekter.

På førstepladsen ligger ubetinget ”At tænke ud af boksen” – som i England også kan hedde ”blue sky thinking”. Ikke langt herefter ligger at ”høste de lavthængende frugter”.

Tegn på inkompetence

Og som en lille advarsel til udviklingskonsulenter o.l. så mener 90 procent af de adspurgte, at brugen af disse ord og begreber dækker over inkompetence.

Af andre buzzwords på hade-listen kan nævnes: Berøringsflader, ”få alt på bordet”, synergieffekter, en ”gamechanger”, vi skal ”være på samme side” i bogen og at se fremad.

Se de 25 værste floskler hos det britiske medie Daily Mail