
- Jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet og sætte fokus på SAK-uddannelse. Vi skal have gjort uddannelsen kendt og synlig, og så vil vi arbejde for at sikre et godt samspil mellem skole og praktikophold, fortæller den nye formand Henriette Paula Bentsen.
Samme kompetencer på tværs af landet
SAK-udvalgets mål er at være et landsdækkende fællesskab, der skal favne alle SAK-studerende. Udvalgsmedlemmerne ønsker at være synlige repræsentanter for de studerende og skabe fokus på uddannelsen. Deres ambition er at arbejde med at strømline uddannelsen på tværs af landet, så eksamen, praktik og uddannelsen giver samme kompetencer uanset hvilken region, man uddanner sig i. Derudover ønsker de at skabe et fællesskab hvor lægesekretærelever og sak-studerende kan lære af hinanden og skabe en god synergi for begge grupper.