Vi er ret dårlige til at vurdere luftkvaliteten i det rum, vi opholder os i. Det fortæller Lars Gunnarsen, der er professor i Statens Byggeforskningsinstitut, SBi.

- Folk mærker ikke, at luften lige så stille bliver dårlig. Det er først, når der kommer én ind udefra, der kan lugte hørmen, at man opdager det.

En ph.d.-afhandling, som forsker Donya Sheikh Khan har lavet på DTU, bekræfter dette. Hun fik medarbejdere i entreprenørvirksomhedens NCC’s hovedsæde til at give feedback på indeklimaet via fem knapper på et panel. Blandt andet kunne man trykke på en knap, hvis man oplevede, at der var indelukket.

- Men vi fik kun respons fra folk, når de mødte ind. Så kom de fra den friske luft ude og oplevede rummet som indelukket, fortæller Donya Sheikh Kahn

Kilde: indeklimaportalen.dk