Få flere gode råd på links nederst i artiklen, eller her: https://www.digitalsikkerhed.dk/digitaldannelse/

 

Først 3 generelle råd:


Erik Weber-Lauridsen fra UCL holdt i november 2021 et oplæg for medlemmer af HK Midt om at sikre sine (person)data mod at falde i de forkerte hænder.
  1. Hav gode kodeord (ikke navne, kæledyr, fødselsdage, hobbyer osv.) Lav fx i stedet en sætning du kan nemt kan huske og brug forbogstaverne fra den, som kodeord.
  2. Lås din PC/iPad/tlf. med kodeord når du ikke bruger den
  3. Husk at tage backup af fotos, dokumenter og andet. (Og backup skal ikke ligge på din maskine, eller på en harddisk lige ved siden af)

 

Og her følger – i ikke nærmere bestemt rækkefølge – resten af de gode råd:

  • Husk at opdatere programmer og apps, så de er sikret bedst muligt mod angreb
  • Fjern programmer og apps, du ikke bruger
  • Del ikke personlige oplysninger på sociale medier – og deltag dermed heller ikke i diverse quizzer, der hele tiden dukker op (du kan afgive en masse data, som kan bruges til at gætte fx dit kodeord)
  • Kig efter om der står https ud for hjemmesideadressen, når du skal indtaste loginoplysninger. 
  • Hav antivirus installeret (Windows Defender er ok, bare sørg for den er slået til)
  • Opbevar fysiske personlige dokumenter sikkert – og makulér dem inden du smider den ud (eller streg personoplysninger over)
  • Tøm din postkasse ofte – særligt hvis du ved du venter på fx sundhedskort, kørekort eller breve fra banken
  • Giv ikke personlige oplysninger via tlf., mail eller sms.
  • Klik ikke ukritisk på links i mail – og særligt sms. Gå i stedet direkte til kilden, hvis du er i tvivl. (Klik ind på fx skat.dk i stedet for at følge link i mail)
  • Brug multifaktorgodkendelse, når du skal logge ind (at du skal bekræfte med din mobil, fx). Facebook og mange andre sider kan dette
  • Hold øje med din konto jævnligt
  • Betal ikke løsesum, hvis din PC/iPad/tlf bliver hacket og ”låst”. Det virker sjældent.
  • Tjek om dit password er blevet lækket her: www.haveibeenpwned.com  (skift kodeord, hvis du er i tvivl)

 

mere viden - og gode apps

Har du brug for at have en app til at huske dine kodeord, så tjek:
LastPass - findes til alle platforme, herunder iOS (iPhone, iPad), Android og Windows. Jeg har selv brugt denne tidligere.
DashLane – findes ligeledes bredt, herunder iOS (iPhone, iPad), Android og Windows.

Hvis du vil vide lidt mere om password managers er her er en god, relativt letlæst artikel på engelsk om emnet: https://www.tomsguide.com/us/best-password-managers,review-3785.html
 
Her er en generelt guide til sikre kodeord fra Rådet for Digital Sikkerhed: https://www.digitalsikkerhed.dk/wp-content/uploads/2021/03/Sikrepasswords-Anbefalinger-om-passwords.pdf

De har også en guide til hvordan man bør opføre sig med ens digitale enheder når man er på rejse: https://www.digitalsikkerhed.dk/sikker-paa-rejsen/

Og til sidst 10 gode råd om apps: https://www.digitalsikkerhed.dk/10-gode-raad-om-apps/