Sådan stopper du med at overspringshandle

Hvornår arbejder du bedst? Det er meget forskelligt, hvor meget energi den enkelte har på forskellige tidspunkter. Så bliv bevidst om, hvornår du arbejder bedst - og læg de opgaver, du har størst tendens til at overspringe ved, her.

Stedet, hvor du arbejder, kan være ret afgørende. Dit faste skrivebord kan blive et sted, hvor du helt automatisk får en knude i maven, fordi det er her, du har skabt negative tankemønstre, og så kan overspringshandlingerne virkelig tage fat. Så sæt dig et andet sted, hvis det er muligt - veksle fx mellem at arbejde hjemme og på kontoret. 

Øv dig i at blive i en ubehagelig situation. Når du overspringshandler, er det ofte, fordi du vil væk fra noget, som gør dig ubehageligt til mode. Når du mærker ubehaget - så konstater, at det er der, træk vejret, og tving dig selv til at fortsætte - i stedet for at gå på Facebook. Det kan fx være, at du skal udholde og acceptere, at det, du laver, ikke bliver perfekt i dag. Måske bliver det kun 50 % - men i det mindste får du det lavet. Og så har du måske tid til at finpudse det i morgen. 

Hold øje med dine undskyldninger - og udfordr dem. De negative følelser, som får dig til at overspringshandle, formår din hjerne ofte at maskere som noget andet: at du er træt, at det ikke er så vigtigt alligevel, at du sagtens kan nå det i morgen. Men udfordr dem! Måske er det rigtigt, at du er træt - men derfor kan du måske godt arbejde i 20 minutter.

Beslut dig for kun at arbejde i 5 minutter. Det er ofte usikkerhed og en enten/eller-mentalitet, hvor det hele skal være færdigt og perfekt, som trigger overspringshandlinger. Det gør det noget nemmere, at du bare har taget ét skridt, også selv om du kun bruger få minutter på opgaven. Du kan ikke nå meget, men du ER i gang - det kan gøre en kæmpe forskel.

Det er et godt råd til alle - og især brugbart for folk med tendens til overspringshandling. En kæmpe, måske lidt abstrakt, opgave er en invitation til overspringshandlinger - så inddel opgaven i helt små, meget konkrete delopgaver, som du kan tage én ad gangen.

Øv dig i at færdiggøre cyklusser. Overspringshandlere har en tendens til ikke at gøre ting helt færdige - selv om der måske kun mangler virkelig lidt. Derfor er det en god idé at øve sig i og være bevidst om at afslutte cyklusser, før du går i gang med noget andet. Det gælder også helt simple ting derhjemme: Når du har spist, så tager du af bordet, tager opvasken og hænger viskestykket pænt på plads, før du begynder på noget andet.

Det kan være en god idé at dele med nogen, hvad du har i sinde at lave i dag eller denne uge. Den form for ”forpligtelse” kan være med til at styrke din selvkontrol og få bedre vaner.

Det kan være en effektiv selvmotivation, hvis du fx giver dine arbejdsopgaver et antal point og beslutter dig for, at du må gøre noget rart, når du har nået et antal point. Mange, der lider af overspringshandlinger i svær grad, formår dog ikke det her - de vil formentlig overspringshandle uanset hvad.

Prøv at overspringshandle på andre områder, hvor du ellers ikke ville gøre det. Tag fx en omvej på vej hjem fra arbejde, selv om du ikke har lyst og prøv at udholde det meningsløse, som kan være forbundet med det. Det konkretiserer det dybt irrationelle i at overspringshandle.

Kilde: Christoffer Kølgaard, praktiserende psykolog og indehaver af Den krøllede hjerne.