Mange forbinder hjælp fra HK med kontrakter, løn, regler og faglige sager, men vi kan altså også hjælpe dig med den bløde del af arbejdslivet. Et godt arbejdsmiljø er afgørende for din generelle trivsel, og vores eksperter i arbejdsmiljø sidder klar til at hjælpe dig med råd, vejledning og personlig støtte. 

En af dem er Mette Aarestrup Friis, der kan hjælpe dig som medlem af HK Stat Østjylland og HK Kommunal Østjylland. Mette Aarestrup Friis har lang erfaring med at hjælpe medlemmer. 

 


Mette Aarestrup Friis, arbejdsmiljørådgiver

- Det kan være enormt hårdt at have det skidt på jobbet, og den dårlige trivsel smitter ofte af på resten af dagen – og natten for nogles vedkommende - så det er om at tage det seriøst, hvis du ikke trives, siger arbejdsmiljørådgiver Mette Aarestrup Friis.  

 

 

 

 

 

Hvad kan vi hjælpe dig med?

  • Måske går tingene alt for stærkt, og du føler, at du skal gøre noget, inden travlhed bliver til stress. Eller også er det allerede sket. 
  • Måske har du har et konfliktfyldt forhold til en kollega eller en leder, og du mangler værktøjer til, hvordan du får problemerne løst eller finder en måde at kunne være i konfliktsituationerne. 
  • Måske er du sygemeldt, har været kommet ud for en arbejdsulykke eller har fået en arbejdsskade og har brug for hjælp eller sparring i forhold til din situation. 
  • Måske har du brug for hjælp i forbindelse med fleksjob, for reglerne på fleksjobområdet kan være vanskelige at navigere i.

Sådan kontakter du Mette

Hvis du ønsker sparring og rådgivning, er du velkommen til at kontakte Mette Aarestrup Friis på 3364 3811 eller mette.friis@hk.dk.