Formand for Kontoreleverne, Christina Sigaard Svensson

Formand for Kontoreleverne, Christina Sigaard Svensson. Foto: Michael Drost-Hansen.

DU er den eneste, der kan bane vej for dig selv og din fremtid. Og første skridt på vejen er årets elevkonference! Hvad enten du vil blive dygtigere til at kommunikere direkte og klart, lære at tale dig selv op eller såmænd bare score drømmejobbet – så er der masser af faglige input at hente.

Du møder kontorelever fra hele landet, får mulighed for at sparre og vidensdele – samtidig med, at du udvider din horisont og din faglighed med inspirerende oplæg og workshops.

Elevudvalget har knoklet med at få konferencen op at stå.

- Jeg er meget glad og faktisk virkelig stolt af årets tema til elevkonferencen. ”Din fremtid, dit valg” rummer et stærkt budskab om at vi hver især som kontorelever skal gribe chancen og bruge de muligheder der opstår, som individer i et fællesskab. Temaet skal sætte fokus på, at det er vigtigt og helt okay at stå op for sig selv, bane sin egen vej, at det er okay at fylde og tro på sig selv.
Vi ønsker med temaet at bryde med forestillingen om være ”bare” elev, og opmuntre og opdrage kontoreleverne til at vide og tro på, at vi er vigtige, slår formanden for Kontoreleverne, Christina Sigaard Svensson, fast.

Oplev en af Danmarks største komikere

Om aftenen vil der være fest og underholdning fra en af Danmarks største komikere og tv-personlighed! Måske du kan gætte hvem hvis vi siger ’Stormester’...

Hvis du lider af FOMO – så er det nu. Skynd dig at tilmelde dig. Og hvis I er flere elever i din kommune eller region – så prik lige til dem, så I kan følges.

Du får fuld forplejning og overnatning på det naturskønne Hotel Christiansminde, der ligger i Svendborg helt ned til det Sydfynske Øhav. Og hey – det hele er gratis. Så du skal kun overbevise din chef om, at du skal have fri fredag d. 11. november.

Du kan se hele programmet og tilmelde dig her.

Følg med på elevkonferencens Facebook