HK.dk logo

Nyhed

Tårnhøj inflation: Endnu vigtigere, at du indberetter til HK’s lønstatistik

HK's Lønstatistik stiller dig meget stærkere ved dine egne lønforhandlinger. Og derfor bør så mange som muligt bruge tre til fem minutter på at indberette løn til statistikken – også dig. Lige nu, hvor inflationen er på sit højeste i 40 år, er det ekstra vigtigt, at du gør det.

HK’s Lønstatistik er et af dine vigtigste værktøjer i lønforhandlingerne med din chef. For at statistikken er så værdifuld som overhovedet muligt, har vi brug for, at så mange som muligt indberetter deres løn - også dig.

Det kræver kun, at du finder den seneste lønseddel frem, går på https://www.hk.dk/raadogstoette/oplysloen, skriver tre tal og sætter op til tre krydser – det tager mellem 3 og 5 minutter.

SE, HVOR NEMT DU INDBERETTER DIN LØN

Hvis du er ansat i et fleksjob, vil du blive kontaktet særskilt via mail, og er du freelancer eller efterlønner, skal du være opmærksom på, at du ikke kan indberette din løn.

 

I 2021 oplyste 41 % af medlemmerne data til HK's Lønstatistik. Og da statistikken lå klar gik 81.986 medlemmer ind og tjekkede, hvad andre med samme job fik i løn på tværs af virksomheder, brancher og regioner i Danmark.

Den vigtigste lønstatistik i årtier

Men det er ikke kun dig, som kan bruge lønstatistikken. Det kan HK også. Og prisernes himmelflugt det seneste år gør, at dette års dataindsamling er den vigtigste i årtier, vurderer faglig chef i HK Privat, Kim Jung Olsen:

Kim Jung Olsen
Kim Jung Olsen, faglig chef i HK Privat.

- Vi lever i en tid, hvor inflationen er på det højeste niveau i 40 år. Det betyder, at reallønnen falder. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi i HK ved, hvad I har fået ved lønforhandlingerne ude på arbejdspladserne i 2022, inden vi går til overenskomstforhandlinger i starten af 2023, siger han.

Ud over at løndele som pensions- og fritvalgsprocenterne bliver forhandlet i overenskomsterne, så er det også fastsat, at lønforhandlingerne foregår lokalt på virksomheden. Det sker enten ved, at den enkelte medarbejder forhandler direkte med sin leder, eller at tillidsrepræsentanterne forhandler med ledelsen.

HER TRÆKKER DU DIN EGEN LØNRAPPORT

Du kan vinde et weekendophold for 2

Netop med lønstatistikken i hånden kan du langt nemmere argumentere for din værdi over for chefen, mener den faglige chef:

- Lønstatistikken styrker din og dine kollegaers forhandlingsposition. Hvis du ved, hvad andre HK’ere med samme opgaver, kvalifikationer og anciennitet får, kan du stille fornuftige krav og ønsker til den årlige lønsamtale med chefen, siger Kim Jung Olsen.

Jo flere, der bidrager, desto mere valid og værdifuld bliver den, forklarer han. Og netop derfor sætter vi et weekendophold for to og fem biografpakker på højkant og trækker lod blandt alle, der bidrager til HK Lønstatistik 2022.

Her kan du vinde et weekendophold


FÅ TRICKENE, SOM ISÆR FÅR MÆND TIL AT GÅ TILFREDSE FRA LØNFORHANDLINGERNE