Flere unge skal blive faglærte inden for detail og handel. Det vil to nye kampagner sørge for.
Når man arbejder i butik eller med handel er der et væld af muligheder og veje, man kan gå. Dem vil to spritnye kampagner forsøge at vise til de mange unge, der overvejer at tage Detailhandelsuddannelse eller Handelsuddannelse.
Der mangler nemlig faglært arbejdskraft i Danmark, og derfor er målet med kampagnerne også at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse inden for detail og handel
Helt konkret består begge kampagner af flere videoer, som skal fange de unge og vise dem, hvilke karriereperspektiver der er inden for de to hoveduddannelser.
Derudover har kampagnerne hvert sit site, der tilbyder både kommende elever og interesserede virksomheder en fælles platform, som de kan bruge til oplysning og rekruttering.
TR spiller vigtig rolle
Som tillidsrepræsentant er kampagnerne især relevante, idet både videoer og hjemmesider kan bruges som et organiserende værktøj til de unge, der står foran det svære uddannelsesvalg.
Kampagnerne er nemlig med til at styrke fortællingen om fagene og få lokket flere unge til at tage Detailhandelsuddannelsen og Handelsuddannelsen
I kraft af at kampagnehjemmesiderne også fungerer som en rekrutteringsplatform, er det også relevant for dig som TR at præsentere din leder for kampagnerne. De kan bl.a. have en interesse i at bruge hjemmesiderne til at finde dygtige elever og dermed mere faglært arbejdskraft fremadrettet.
Kampagnerne: få de hurtige facts
De to kampagner dækker henholdsvis detailhandelsuddannelsen og handelsuddannelsen, og de skal køre de næste år.
Kampagnen for detailhandelsuddannelsen er blevet skabt i et samarbejde med parterne, som består af Dansk Industri, HK Handel og Dansk Erhverv. Find link til hjemmesiden her
Imens er det HK Privat, HK Handel, Dansk Industri og Dansk Erhverv, der står bag kampagnen for Handelsuddannelsen. Find link til hjemmesiden her