HK.dk logo

Nyhed

OK23: Kom til digitalt møde for TR'ere

HK Privat inviterer til online-møder om OK23 17. november og 5. december. Vælg den dato, der passer dig bedst, og bliv klogere og få svar på dine spørgsmål om overenskomstfornyelsen.

Illustration med Teamsmøde og HK Privats OK23-logo.

I HK Privat er vi i fuld gang med at forberede overenskomstforhandlingerne OK23, som begynder i januar 2023. Her skal 25 landsoverenskomster fornys.

En del af dette arbejde går ud på, at vi skal stå så stærkt som overhovedet muligt op til forhandlingerne - og hvis det ender med en storkonflikt.

Derfor kører vi i december en oplysningskampagne, hvor vi informerer om, hvad risikoen for konflikt betyder for det enkelte medlem, og hvorfor det er vigtigt, at man er meldt ind i HK Privat.

Som tillidsrepræsentant har du en nøglerolle i dette arbejde, og vi vil derfor gerne klæde dig ordentligt på til vores december-kampagne. Derfor inviterer vi dig til informationsmøde via Teams.

På mødet vil vi fortælle lidt om december-kampagnen og din rolle i den, samt fortælle om de mest stillede medlemsspørgsmål omkring overenskomstforløbet, og en eventuel konflikt.

OBS! Du vil selvfølgelig også blive opdateret løbende om forhandlingerne af din faglige kontaktperson i afdelingen.

Der er oprettet to forskellige digitale møder, så du kan tilmelde dig det, der passer bedst i din kalender.

Du tilmelder dig via HK’s kursussystem og vil modtage en mail med et link til mødet, når vi kommer lidt tættere på.

17. november kl. 10.00-11.00

Tilmeld dig digitalt møde for TR'ere

5. december kl. 9.00-10.00

Tilmeld dig digitalt møde for TR'ere