Fællesformand Ole Kjær svarer her på spørgsmål om strukturændringerne og deres betydning for dig.

𝘏𝘷𝘢𝘥 𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘵, 𝘥𝘦𝘳 𝘴𝘬𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘯 15. 𝘥𝘦𝘤𝘦𝘮𝘣𝘦𝘳?
Fra den 15. december får alle HK Sydjyllands knap 100 medarbejdere fast base på Jupitervej 1 i Kolding. Det betyder, at der ikke længere vil være fast bemanding på HK-kontorer i andre dele af vores område.

𝘍å𝘳 𝘮𝘦𝘥𝘭𝘦𝘮𝘮𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘴å 𝘭æ𝘯𝘨𝘦𝘳𝘦 𝘵𝘪𝘭 𝘥𝘦𝘳𝘦𝘴 𝘧𝘢𝘨𝘧𝘰𝘳𝘦𝘯𝘪𝘯𝘨?
Nej, tværtimod! Vi bevarer nemlig satellitkontorer i Rødekro og Esbjerg, og så åbner vi et ekstra satellitkontor i Horsens. Det eneste, medlemmerne skal huske, er, at de ikke længere kan dukke op uden aftale. Der vil nemlig ikke være faste åbningstider andre steder end på Kolding-kontoret.
At møderne kun er efter aftale, vil i øvrigt styrke servicen, da vi så kan sikre, at medlemmet kommer til at tale med lige den, der ved mest om det område, det drejer sig om, og at medarbejderen kan forberede sig.

𝘏𝘷𝘰𝘳 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘦𝘳 𝘴𝘢𝘵𝘦𝘭𝘭𝘪𝘵𝘬𝘰𝘯𝘵𝘰𝘳𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘵𝘪𝘭 𝘢𝘵 𝘭𝘪𝘨𝘨𝘦?
I Esbjerg kommer kontoret fortsat til at ligge Borgergade 2, 6700 Esbjerg.
I Rødekro får vi til huse sammen med FOA på Brundevej 2, 6230 Rødekro.

I Horsens skal vi bo i Fagforeningshuset, Havnen 13, 8700 Horsens.

𝘏𝘷𝘰𝘳𝘧𝘰𝘳 𝘭𝘢𝘷𝘦𝘳 𝘐 𝘥𝘪𝘴𝘴𝘦 æ𝘯𝘥𝘳𝘪𝘯𝘨𝘦𝘳 𝘪 𝘏𝘒 𝘚𝘺𝘥𝘫𝘺𝘭𝘭𝘢𝘯𝘥?
For at fremtidssikre HK Sydjylland og fortsat være i stand til at levere de ydelser, medlemmerne efterspørger. Vores undersøgelser viser, at medlemmerne vil have en fleksibel og digital fagforening med faglige ydelser af første klasse. Det får vi lettere ved at levere, når vi samler alle kræfter i et stærkt og levende hovedkvarter med et inspirerende fagligt miljø.
Og satellitkontorerne sikrer, at medlemmerne faktisk kommer tættere på os. Det samme gør vores gode og stadig voksende muligheder for dialog telefonisk, på chat, mail og de sociale medier.

𝘏𝘷𝘢𝘥 𝘯𝘶, 𝘩𝘷𝘪𝘴 𝘫𝘦𝘨 𝘩𝘢𝘳 𝘦𝘵 𝘴𝘱ø𝘳𝘨𝘴𝘮å𝘭 𝘵𝘪𝘭 æ𝘯𝘥𝘳𝘪𝘯𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦?
Så ringer du bare til os på 7011 4545 som sædvanligt.