mand i habit holder gave

Hvis HK Stat-medlemmernes forudsigelser holder stik, ser det småt ud med julegaver fra chefen i år. Kun 18 procent forventer at modtage en gave. Modelfoto: Mostphotos

4 ud af 5 statslige arbejdspladser planlægger at holde julefrokost i år. Og flere end halvdelen af HK’erne regner med at deltage i løjerne, mens tæt på hver 4. er i tvivl, om de dukker op til festen. Det viser en undersøgelse, HK Statbladet foretog blandt medlemmerne i oktober 2022. 1.175 svarede.

Hver 4. arbejdsgiver betaler julegildet, mens arbejdsgivere og medarbejdere på hver 2. arbejdsplads deles om udgifterne. 22 procent svarer, at de selv betaler for at komme til kallasen, mens hver 2. julefrokost bliver betalt af både arbejdsplads og medarbejdere. Fordelingen af regningen siger undersøgelsen ikke noget om.

Næsten 3 ud af 4 – 74 procent – af statens HK’ere forventer ikke at få nogen julegave af deres arbejdsgiver i år. 18 procent går og glæder sig til at blive begavet – i hvert fald svarer de Ja på spørgsmålet, om de forventer at få en julegave af chefen.

Til sammenligning oplyste 27 procent af deltagerne i en lignende undersøgelse i 2018, at de dengang fik en firmajulegave. Så noget tyder på, at der bliver længere mellem statslige arbejdspladser, hvor der vanker en gave. I 2018 anslog 40 procent af HK’erne, at værdien af deres gave var mellem 100 og 300 kroner. 34 procent fik gaver til over 300 kroner.

lagkagediagram

Kilde: HK Statbladets undersøgelse oktober 2022.