Sådan slår du overspringshandlingerne ihjel - og får en bedre arbejdsdag

Vores evne til at fordybe os og fokusere er ligesom en muskel, der skal trænes og vedligeholdes, og den gode nyhed er, at vi faktisk kan træne vores hjerner, lyder det gode budskab fra Trine Kolding. Foto: Peter Theglev, Final Eyes.

De fleste kender med al sandsynlighed følelsen af at blive afbrudt midt i arbejdet af en kollega, der lige skal spørge om noget - eller følelsen af at blive distraheret, når nogen går forbi eller en telefon ringer. De fleste kender nok også følelsen af at afbryde sig selv midt i arbejdet ved lige at tjekke telefonen, gå efter kaffe eller selv være den, der lige skal svinge forbi kollegaens bord og fortælle om weekendens fodboldkamp.

Storrumskontorer og onlineværktøjer, der gør os tilgængelige i nærmest alle timer i døgnet, har ikke gjort arbejdslivet lettere og distraktionerne færre, hvis du spørger Trine Kolding, der er ekspert i effektivitet og planlægning.

Måden, vi typisk indretter vores arbejdsliv på, strider ofte imod, hvad dele af hjerneforsking peger på er godt for vores hjerner

- Tidsekspert Trine Kolding

- Vores arbejdshukommelse, som vi bl.a. bruger til at fastholde informationer, når vi løser opgaver og besvarer mails, er følsom overfor afbrydelser. Hvis vi hele tiden bliver distraheret og laver mange fokusskift, når vi ikke at lagre informationerne i vores hukommelse, og vi glemmer, hvad vi var i gang med. Vores hjerner er ikke designet til både at kunne fordybe os i ting, der virkelig kræver fokus og samtidig være tilgængelige for hyppige afbrydelser. Det går ud over vores effektivitet, og desværre vender de fleste af os det indad, forklarer Trine Kolding.

Det er personlige erfaringer, der har skabt Trine Koldings interesse for at dykke ned i, hvordan man bliver bedre til at optimere tiden og arbejde mere fokuseret. Selv har hun svært ved at bevare fokus, når der konstant er distraktioner - eller også bliver hun hyperfokuseret, når hun arbejder. Og ingen af delene er sundt for vores hjerner.

- Når vi konstant bliver distraheret, kommer vores hjerner på overarbejde. Vi bruger en masse energi på at flytte fokus frem og tilbage. Det gør, at vi har en tendens til at falde tilbage på de små nemme opgaver i stedet for at løse de opgaver, der måske er vigtigst. Omvendt er det ikke sundt at arbejde meget koncentreret mange timer ad gangen, da det trætter hjernen, forklarer Trine Kolding.

Hendes mission er at skabe gode arbejdsforhold for vores hjerner ved at dele ud af både egne erfaringer samt den store mængde hjerneforskning, hun efterhånden har fået tygget sig igennem i sin jagt på at finde metoder til at optimere og effektivisere tid. Men det handler ikke blot om at arbejde mere effektivt. Det handler i sidste ende om at få et bedre arbejdsliv med mere overskud, ro og glæde ved at tage fokus tilbage.

Træn fokusmusklen

Ifølge Trine Kolding er der håb forude, hvis man tilhører gruppe af mennesker, som dagligt kæmper med koncentrationsbesvær:

- Vores evne til at fordybe os og fokusere er ligesom en muskel, der skal trænes og vedligeholdes, og den gode nyhed er, at vi faktisk kan træne vores hjerner. Forskning viser fx, at når man laver hjernescanninger af mennesker før og efter, de er begyndt at meditere, viser scanningerne efter ca. otte uger, at de områder i hjernen, der er involveret i meditation, er vokset. Der er ganske enkelt dannet nye nerveceller og nye forbindelser i hjernen.

Trine Koldings råd er blandt andet at få identificeret alle de ting, der distraherer os og dernæst få ryddet op i dem - heriblandt de overspringshandlinger, vi er gode til at distrahere os selv med. Hvis man vil træne sin hjerne, skal den så vidt muligt ikke overstimuleres, og det er vigtigt at give den pauser med jævne mellemrum, så den har mulighed for at restituere. For at skabe vedvarende forandring er det ikke mindst vigtigt at kigge på rammerne for vores arbejde, og om nødvendigt ændre dem, hvis de ikke gavner os:

- Måden, vi typisk indretter vores arbejdsliv på, strider ofte mod, hvad dele af hjerneforskning peger på er godt for vores hjerner. Arbejdsgiverne skal også på banen og forstå, at der ikke kommer mere effektive medarbejdere ud af, at vores hjerner konstant er på overarbejde.