- Begår du ingen fejl, laver du for lidt

- Nej, jeg havde ikke sagt nej til lederstillingen, hvis jeg havde mødt modstand. Medmindre det var fra et helt team, for så havde det ikke kunnet lade sig gøre i praksis at være deres leder, siger Corina Busk Gregersen om den gang hun blev tilbudt sin nuværende stilling. Foto: Lars Horn

En af indfaldsvejene til AAU Energi hedder Einsteins Boulevard. Ganske velvalgt for en institution, som måske udklækker den næste Einstein – måske til at sætte skub i den grønne omstilling. Med til at ansætte og støtte fremtidens Einstein er der en HK’er. I staten, hvor akademikerne sidder tungt på alt, der ender på leder, skiller 38-årige Corina Busk Gregersen sig ud. Hun er stolt HK’er, HR-ansvarlig og teamleder for seks HK’ere på Institut for Energi på Aalborg Universitet.

Det lyserøde juletræ i vindueskarmen på Corinas kontor står i kontrast til det kolde og grå efterårsvejr udenfor. Hun virker oprigtig, energisk og som lidt af en humørbombe. Hun går lige ind i folk på universitetet, uanset om snakken går på værkstedshumor med det tekniske personale ved morgenbordet, kjolevalg med HK’erne til aftenens julefrokost, eller den udenlandske studerende på gangen, der spørger om vej.

D for dominerende

Hvorfor blev du leder?

- Tanken om at blive leder har altid være der. Jeg har tit fået at vide, at det lå naturligt til mig, fordi jeg er god til at sætte ting i gang. Det synes jeg også selv, men vejen derhen var svær. Man skal sige højt, hvad man vil, og håbe på at nogle lytter. Det var der her, siger Corina Busk Gregersen.

Følte du behov for at ændre dig, da du blev leder?

- Altså, jeg siger tingene ligeud. Det har jeg nemt ved, og så er der ikke noget at være i tvivl om. Det er lidt nyt for mig at være pædagogisk, siger hun og slår en høj latter op.

- At blive leder og mor har lært mig at være mere pædagogisk. Det er en læringsproces, hvor jeg afvejer, hvad jeg siger hvornår. Jeg reflekterer og venter måske med at sige det. Jeg kunne godt være højrøstet som medarbejder, især hvis der var nogle uenigheder iblandt os. Det kunne nemt handle om at få ret. Det kan du ikke som leder.

At træde et skridt tilbage lå umiddelbart ikke naturligt til Corina. Alligevel føler hun ikke, at hun går på kompromis med at være sig selv:

- Jeg har skullet blive bedre til at lytte, for jeg er dominerende. Jeg ligger helt ude i D på min DISK-profil. Jeg vidste godt, at der skulle jeg nok lægge lidt bånd på mig selv, men ikke mere, end at jeg stadig er mig selv, for det skal man være.

Hvorfor skal man det?

- Man kan ikke være flere forskellige personer. Det er ikke troværdigt. Der er situationer, hvor man må sige, ’sådan er dét, og det kan vi ikke gøre noget ved’. Så kan nogle blive sure, men det tager jeg ikke ind, for det er en del af rollen.

Corina trodsede egen anbefaling

Siden hun i 2008 startede som kontorelev i Campus Service, har Corina haft sin gang på Aalborg Universitet. Både som overassistent og kontorfuldmægtig hos AAU Energi, inden hun i 2021 blev teamleder og HR-ansvarlig samme sted.

Hvordan har du oplevet overgangen fra kollega til leder?

- I 2015 tog jeg akademiuddannelsen i kommunikation og formidling. Jeg skrev afgangsprojekt om forandringsledelse med fokus på ledere, der var gået fra kollega til leder. I konklusionen anbefalede jeg, at man undgik det, fordi det ofte møder modstand fra de tidligere kolleger.

Corina tog selv en snak med sine kolleger, da hun blev tilbudt lederstillingen, og her mærkede hun fuld opbakning.

- Hvad tænker I selv?

Selv om Corina tog springet og blev leder for sine tidligere kolleger indebar det også, at hun selv skulle lede de arbejdsopgaver, hun sad med – og stadig har – fordi hun stadig er en del af driften på trods af titlen som leder. Fordi man har stafetten, skal man ikke nødvendigvis gribe den selv, for ledelse er også en holdsport i et team, hvor opgaverne ikke kun er dine og mine, men først og fremmest vores, fremhæver hun.

Hvad er god ledelse?

- Det er åbenhed. Empati. Og dét at kunne lytte og ikke have behov for at høre sig selv hele tiden, men lade medarbejderne fylde mere end dig selv. Uden dem er jeg ingenting. Hvis de siger, ”det der var altså ikke en skidegod idé, Corina”, så skal jeg indrømme fejlen og ikke stå fast for ikke at tabe ansigt, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg er den samme, men rollen er anderledes. Jeg siger ikke til medarbejderne, at ”I skal gøre det på den og den måde”. I stedet spørger jeg: ”Hvad tænker I selv? Er der noget, vi kan gøre bedre eller anderledes?” For det er ikke sikkert, at min måde er den bedste.

På kindkys med chefen

Som mellemleder ligger det nærmest i stillingen, at man kan komme i ’klemme’ mellem egen leder og medarbejderne, hvis eksempelvis en upopulær beslutning skal forsvares. Det har været Corinas største udfordring hidtil.

Hvilke udfordringer oplever du ellers?

- Det kan være, hvis nogle i teamet går ind over hinandens opgaver. Det sker af og til, men det er et velfungerende team. Jeg elsker dem jo. Det siger jeg også til dem, og det burde jeg måske ikke, siger hun og griner.

Hvorfor ikke?

- Det tror jeg ikke, der er mange, der gør. Det handler vel om autoritetstab, men det er vi på vej væk fra. Jeg har både unge og lidt ældre i teamet og kan mærke, der er forskel på, hvordan de oplever og modtager ledelse.

Selv om det er dejligt at få et kys på kinden, er Corina bevidst om, at lederrollen kan indebære mere alvorstunge samtaler.

- Jeg havde været væk i nogle dage. Så lavede vi lidt gas, og jeg spurgte: ”Nå, har du savnet mig?” Ja, og så fik jeg en krammer og et kys på kinden, og det er jo fedt. Men man skal også passe på med at skulle trække det skridt tilbage som leder, hvis du en dag skal træde i karakter og tage den alvorlige mine på.

Er det rolleskifte en udfordring?

- Sker der noget skidt, forventes det også, at jeg tager mig af det. Så gør jeg det også. Jeg tror, det er en større udfordring for medarbejderne end for mig. For nogle gange kan man godt glemme, at jeg er leder, især når tingene kører så godt.

Heller ikke, når det er arbejdsrelateret, oplever Corina, at det svært er at tage bladet fra munden:

- Er der noget, der ikke er godt nok, har jeg ingen problemer med at sige det. ”Nå, det var bare en forglemmelse”. ”Okay, det er også fint nok”, siger jeg. Jeg har den holdning, at begår du ingen fejl, laver du også for lidt. Jeg bruger den over for medarbejderne, for de er meget pligtopfyldende og hader at lave fejl.

Det var Corinas nuværende leders tidligere chef, der kom med udsagnet i sin tid, og ifølge Corina går udsagnet rent hjem.

Sig det højt

Hvis man skulle søge et job hos dig, hvilke kvalifikationer kigger du så på?

- Uddannelsesbaggrunden skeler jeg ikke så meget til, heller ikke om du er erfaren eller nyuddannet. Kemi er det vigtigste. Du skal kunne samarbejde frem for alt, for vi løser opgaverne i teamet på kryds og tværs med andre teams og faggrupper. Du skal være opsøgende, åben og imødekommende. Det er vi alle i teamet. Vi arbejder med forskere, som ofte er introverte og er vant til at passe sig selv og ikke beder om hjælp.

Hvad skal HK’erne gøre for at blive ledere?

- Smid beskedenheden over bord. Åbn op og brok jer. Problemet er den beskedenhed. Kort og godt. Sig højt, hvad du gerne vil og vær ligeglad med, hvilken baggrund du har. Jeg oplever, at HK’ere som ledere favner bredere, er stærke på de bløde værdier og er både empatiske, flittige og hjælpsomme. Vi siger det bare ikke højt, men det er os, folk går til, når de skal have hjælp, siger Corina Busk Gregersen.