Hjemmearbejde kan skabe problemer i forhold til relationer på arbejdspladsen. Arkivfoto: MostPhotos
Siden coronaen satte dagsordenen for to år siden, er graden af hjemmearbejde vokset – og blevet accepteret af ledelser.
Hjemmearbejde bruges endda i stigende omfang som konkurrencemiddel for at tiltrække arbejdskraft.
Men hjemmearbejder skaber også en række problemer.
Det viser den seneste store rapport ”IT i praksis” 2022 fra Dansk IT og Rambøll, hvor man for 27. år i træk, tager pulsen på bla. digitalisering i det offentlige.
3 ud af 4 organisationer oplever dårligere professionelle relationer mellem medarbejdere, pga mindre fysisk interaktion – altså at det faglige samarbejde simpelthen falder i kvalitet.
Åben dialog er nødvendig
70 % oplever, at de hybride arbejdspladser skaber problemer med sammenhængskraft og fælles kultur i organisationen.
I rapporten uddybes den problemstilling med, at præstationerne bliver mere individuelt baseret og ikke som et samlet hold, der trækker i samme retning.
2 ud af 3 organisationer oplever også, at det er sværere at onboarde, dvs oplære nye medarbejde.
Rapporten påpeger, at det er nødvendigt med åben dialog og kommunikation omkring de uheldige konsekvenser af mere hjemmearbejde.