Muni, Den Digitale Hotline, har eksisteret siden 2020 og betjener 37 kommuner. Genrefoto: Mostphotos

Den Digitale Hotline betjener i dens callcenter 37 kommuner – blandt andet med chatbotten Muni.

Siden 2020 har chatbotten Muni – dvs. et stykke kunstig intelligens – kunnet svare borgere med 5.500 indbyggede svar i 50 kategorier.

Men nu opdateres chatbotten, så den også kan tale til borgere, ligesom Muni selvfølgelig også kan tales til.

Muni får en såkaldt voice-funktion, sådan at tilgængeligheden øges for borgere med handicaps som nedsat syn, ordblindhed, dårlig skriftlighed mv.

Tidsbestilling bliver næste funktion med Voice

Torben Glock, der er projektleder på Muni, fortæller, at voice-funktionen på sigt vil kunne bruges til andre former for services.

-    Den kan fx bruges til at bestille tider. I dag fylder henvendelser på tidsbestilling ret meget i kommunerne. På sigt kunne man også forestille sig at borgere kan tale med en avatar (kunstig intelligens) uden for de normale åbningstider til at få svar, bestille tid mv.

Det er IBMs teknologi, den såkaldte Watson med kunstig intelligens, der står bag den talende Muni.

Stemme-funktionen forventes at være klar i 2024, sådan at Muni samlet set kan klare 40 procent af alle borgerhenvendelser.

Kursustilbud:

HK tilbyder kurset "Fremtidens HK'er", som er et on-line kursus, hvor du kan dygtiggøre dig inden for nye teknologier og blive opdateret på den nyeste digitale udvikling