Formand Lene Buhl kom blandt andet i sin mundtlige beretning ind på forandringerne på arbejdsmarkedet og behovet for kompetenceudvikling.

 

- De administrative opgaver er i hastig forandring, og kompetenceudvikling er vigtigere end nogensinde. For medarbejderne og for arbejdspladserne, sagde hun og fortsatte:

 

- HK’ernes kompetencer skal leve op til morgendagens arbejdsliv. Det er særligt vigtigt i en tid med rekrutteringsvanskeligheder og med den demografi, vi står overfor, hvor vi i stigende grad siger farvel til kolleger, der starter en tilværelse som pensionister.

 

- Kompetenceudvikling er en vigtig vej at gå, så vi får flere spændende opgaver og et mere frodigt arbejdsliv. Statistikkerne viser også, at det rent lønmæssigt kan betale sig at tage efter- og videreuddannelse. Så der er alt at vinde, slog hun fast.

 

Lene Buhl, formand for HK Kommunal MidtVest

Lene Buhl, formand for HK Kommunal MidtVest.

 

Problematisk at spare

På beskæftigelsesområdet er der sket rigtigt meget i det forgangne år.

 

Under valgkampen kom beskæftigelsesområdet igen under lup. Det blev meldt ud, at der frem mod 2030 skal spares tre mia. kroner, og ved præsentationen af den nye regering 14. december var budskabet, at jobcentrene skal lukke.

 

Derfor var HK Kommunals talsperson på beskæftigelsesområdet, Karina Sørensen, der til daglig arbejder hos Jobcenter Viborg og er medlem af bestyrelsen for HK Kommunal MidtVest, inviteret til at supplere den mundtlige beretning.

 

- HK finder det problematisk at spare et stort beløb på beskæftigelsesindsatsen. Og vi mener ikke, at udfordringerne med en social indsats bliver løst ved at lukke jobcentrene, da opgaven jo fortsat skal løses. Vi følger udviklingen tæt, og HK Kommunal forsøger at være meget aktiv i debatten omkring beskæftigelsesområdet. Det samme gør jeg, lød det fra Karina Sørensen.

 

Karina Sørensen, HK Kommunals talsperson på beskæftigelsesområdet

Karina Sørensen, HK Kommunals talsperson på beskæftigelsesområdet.

 

Ny bestyrelse

Lene Buhl blev på generalforsamlingen genvalgt som formand for HK Kommunal MidtVest for to år.

 

Til bestyrelsen blev også valgt: Hanne Engsted, Karina Sørensen, Kirsten Larsen, Lena Smed og Morten Bæk (genvalgt for to år) samt suppleanterne Thomas Rømer (første suppleant), Charlotte Sørensen, Inge Johansen, Christina Stick Nielsen og Gitte Dahl Stagis (valgt for et år).

 

116 stemmeberettigede var mødt frem til generalforsamlingen.

 

Der var 116 stemmeberettigede.

116 stemmeberettigede var mødt frem til generalforsamlingen, der blev holdt i Anlægspavillonen i Holstebro.

 

Se højdepunkter fra generalforsamlingen:


Artiklen er opdateret 07. marts 2023

Du får fagligt fællesskab

Vær med i det faglige fællesskab på din arbejdsplads. Det er dig og dine kolleger, der vælger tillidsrepræsentanten, der er HK’s lokale repræsentant. Og som kan hjælpe dig i dagligdagen. Et fagligt fællesskab er ikke blot faglig støtte – det er også socialt fællesskab, hvor du har indflydelse på aktiviteter og handlinger.