Illustration af smitte mellem mennesker

Illustration: Llustra

1-tal på blå baggrund Arbejdets helt - bliv hjemme!
 Bliv hjemme, når du er syg eller har symptomer på sygdom. Sådan lyder Sundhedsstyrelsens råd kort og godt. Du skal blive hjemme, indtil der er gået et døgn efter, at du er blevet symptomfri. Det er den bedste måde at sikre, at du ikke kommer til at smitte dine kolleger

2-tal på blå baggrund Host og nys i ærmet eller i et engangslommetørklæde
 Prosit! Når du hoster eller nyser, vil de fleste dråber falde til jorden. Men nogle af de mindste dråber - mikrodråber - vil blive hængende i luften på kontoret i længere tid. Selv om du ikke føler dig sløj, kan du godt komme til at hoste eller nyse i løbet af arbejdsdagen. Så hav dit ærme eller engangslommetørklæder parat, hvis det skulle ske for dig.

3-tal på blå baggrund Luft ud og skab gennemtræk
 Yes, vi ved godt, at temperaturen nok kun måler 19 grader indendørs på din arbejdsplads. Alligevel er det vigtigt, at I lufter ud og skaber gennemtræk et par gange om dagen. Udluftning forebygger smittespredning.

4-tal på blå baggrund Hav rene hænder
 Håndvask er godt, håndvask er sundt, håndvask skal foretages døgnet rundt! Med sæbe og gerne i et minuts tid. Og hvis du ikke er i nærheden af rindende vand, så brug håndspritten, som forhåbentlig ikke er gemt og glemt. Den virkede under pandemien, og det gør den stadig. Undgå at røre ved dine øjne, næse eller mund, hvis du undtagelsesvist ikke har rene hænder.

5-tal på blå baggrund Gør rent, særligt overflader mange rører ved
 På en arbejdsplads - stor eller lille - er der masser af ting, som potentielt kan overføre smitte med sygdomsfremkaldende virus og bakterier, fordi mange rører ved dem i løbet af dagen. Fx håndtag, gelændere, kontakter, trykknapper, kaffemaskiner, elkedler, tastaturer, armlæn, bordkanter, fjernbetjeninger, vandhaner og toiletter.