Stem

Forhandlingerne er færdige - nu er det din tur til at gøre din stemme om overenskomsten gældende.

Urafstemningen løber fra d. 26. marts og frem til tirsdag d. 11. april kl. 23.59. Dagen efter bliver resultatet for hele det private arbejdsmarked offentliggjort.

Hele urafstemningen foregår digitalt via enten din telefon, computer eller iPad. Det tager få minutter at afgive din stemme, men den har stor betydning for både din og dine kollegers fremtidige arbejdsliv -  og som bonus er du med i lodtrækningen om gode præmier. 

Her kan du læse mere om lodtrækningen. 


hvem skal stemme

Næsten alle erhvervsaktive medlemmer skal stemme nu. Er du ansat i en organisation, fx et fagforbund, en interesseorganisation eller en patientforening, skal du dog ikke stemme nu, fordi overenskomsterne inden for organisationsområdet først forhandles i 2024.

 

Der er også enkelte andre undtagelser. Det gælder blandet andet HK Privatmedlemmer omfattet af overenskomsten med Gartneri-, Land-, og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og overenskomsten med Praktiserende Læger Arbejdsgiverforening (PLA). De medlemmer skal ligeledes først skal stemme i 2024.

Her får du en liste over, hvilke overenskomster der er til urafstemning netop nu.

Tjek listen

 

Sådan stemmer du

For at gøre det så nemt som muligt guider vi dig her til de to måder, du kan stemme på - og hjælper dig med, hvad du skal gøre, hvis du får brug for hjælp:

  • Stem via mail. Du har fået en mail fra os i HK Privat, og i den er der et direkte link til afstemningen. Det er den allernemmeste måde at stemme på, fordi dine personlige oplysninger allerede ligger i systemet. Hvis du ikke kan se mailen, så søg i din mailboks efter ’HK Privat’ som afsender eller søg i emnefeltet efter: ’Stem om den nye overenskomst - urafstemning 2023’.
  • Stem via www.hk.dk/ok23. På toppen af vores overenskomstsite hk.dk/ok23 er der et meget synligt banner med link til den side, hvor du kan stemme. Når du stemmer på denne måde, skal du bruge dit MitID.
  • Hvis du får brug for hjælp. Du kan kontakte vores hotline-service på 3330 4490 alle hverdage i tidsrummet kl. 9-16. Her sidder medarbejdere klar til at guide dig. Du kan også sende en mail til faglig-afdeling@hk.dk - skriv dit telefonnummer, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Vi tjekker også mailen uden for normal arbejdstid.

Stem trygt

For at sikre dig fuld anonymitet og beskytte dine data håndteres selve urafstemningen af en ekstern virksomhed. Mailen omkring afstemning er derfor ikke sendt fra HK’s system, men vores samarbejdspartner Assembly Voting. I afsenderfeltet står der udover HK Privat ”hk@mail.assembly-voting.com” - og når du stemmer via hk.dk/ok23, så havner du på siden ”assembly-voting”.

Vi fortæller dig det, så du ikke tror, at noget er gået galt, eller at mailen er spam.

Urafstemningen er godkendt af vores eksterne revisor.

 

Offentliggørelse af resultatet af urafstemningen

Resultatet bliver offentliggjort af forligsmanden, og kort tid efter vil du kunne se resultatet på hk.dk/ok23 og på vores facebookside facebook.com/hkprivat.