
Arkivfoto: Tom Ingvardsen.
Er du ansat, så du ikke arbejder i skoleferie og på skolefridage (omlagt tid), skal arbejdet ifølge din overenskomst planlægges for et skoleår ad gangen.
Derfor er det nu ved at være tid til at gribe fat i kalenderen og få placeret følgende i nævnte rækkefølge for perioden 1. august 2023 – 31. juli 2024:
- 5 ugers ferie.
- Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage.
- Arbejdsfri perioder.
- Arbejdsdage.
NB! Vær opmærksom på, at den arbejdsfri periode i pkt. 3 som hovedregel er på 20 eller 25 dage ahængigt af, om du arbejder 41 eller 40 uger om året. Se dit ansættelsesbrev, hvis du er i tvivl.
Som konsekvens af, at du som tandklinikassistent eller skolesekretær har arbejdsfri perioder, vil din aflønning være lavere end det antal timer, du præsterer, når du arbejder. Det kalder vi "omlagt tid".

Hvis din arbejdsplads ikke følger ovenstående regler, kræver det, at I har indgået en lokal aftale, der fraviger overenskomstens bestemmelser.
Det er vigtigt, at I sørger for, at den lokale aftale er skriftlig og indeholder bestemmelser om opsigelsesvarsel af aftalen.
Er du i tvivl, kan du spørge din tillidsrepræsentant eller lokale HK-afdeling på tlf. 7011 4545.
Er du med i vores grupper?
Som skolesekretær eller tandklinikassistent på det kommunale eller regionale område, kan du være med i vores lukkede Facebookgrupper. Her kan du følge med i nyt og møde andre fra dit faglige område.