Handelsansatte er underrepræsenterede i underholdningsindustrien, og der kan være langt mellem fortællinger, hvor hovedpersonen arbejder i butik, på kontor eller lager. Men vi har gravet nogle gode eksempler frem. Foto: IMDB
Med sommer og ferie for døren og står du og mangler lidt inspiration til, hvad du skal se, har vi lavet en liste med anbefalinger, hvor hovedpersonerne er fra vores branche.The Office (US) (tv-serie, 2005-2013)
The Office er en tv-serie, der i bedste mockumentary stil følger de absurde og komiske daglige begivenheder på kontoret i et fiktivt papirfirma. Som seer følger man de forskellige ansattes arbejdsdage og deres relationer på meget humoristisk vis.Serien er baseret på den britiske komedieserie af samme navn, der er skabt af komikeren Ricky Gervais. Både den amerikanske og britiske version får stærke anbefalinger her fra HK Handel.
Superstore (TV-serie, 2015-2021)
Denne komedieserie foregår i en stor amerikansk supermarkedskæde, og hovedpersonerne er ansatte på lageret, i butikken og andre afdelinger. Serien kaster et sjovt blik på detailbranchen, hvor alt kan ske i gangene mellem kølediskene og kasser og på lageret.Serien byder på alt fra absurde kundesituationer og akavede medarbejdermøder til utraditionelle teambuilding-øvelser og udfordringer med chefen. Et humoristisk blik på arbejdslivet i den amerikanske detailbranche.
Empire Records (film, 1995)
Denne musikdramatiske komedie finder sted i en uafhængig pladeforretning. Filmen følger en gruppe unge medarbejdere, der forsøger at redde butikken fra at blive solgt til en stor kæde. På skuespillerlisten finder man bl.a. en unge Renée Zellweger og Liv Tyler.
Filmen fik oprindeligt dårlige anmeldelser, da den blev udgivet, men er senere blevet en kultfilm, der kickstartede flere af skuespillernes store karriere.
Zuza (serie på youtube, 2022-2023)
Zusa er en ungdomsserie på YoutTube, hvor man følger en venneflok fra Vesterbro i København, der konstant bliver udfordret af hinanden og dem selv. Afsnit 5 i serien er lavet i samarbejde med COOP og HK Handel.
En af seriens hovedroller Clara arbejder i COOP, mens hun forsøger at navigere i, at venneflokken er blevet spredt på efterskoler – og nogle bliver hurtigere modne end andre.
Du kan se 5. afsnit – og finde seriens øvrige afsnit – her: