
Kontorelevernes konference
Du har valgt at tage en erhvervsuddannelse, og dermed er du med til at sikre et velfungerende administrativt arbejdsmarked. Tak for det!
Derfor er du også meget mere end elev under uddannelse. Det sætter vi fokus på på årets faglige konference for kontorelever i kommuner og regioner.
Konferencen er et fagligt supplement med fokus på din rolle og udvikling i din elevtid. I år tager vi udgangspunkt i den faglige stolthed og den værdi, det giver, at du har valgt lige præcis din uddannelse indenfor kontor og administration.
På elevkonferencen får du bl.a. faglige oplæg, samarbejdsøvelser, kompetencetjek, talentudviklingsinspiration, kommunikationsværktøjer – og selvfølgelig også en række sociale og sjove indslag, hvor du f.eks. skal på stjerneløb, løse virkelige udfordringer og underholdes af vores hemmelige gæst (psst.. Det er en af de sjoveste stand-uppere i Danmark – glæd dig!).
Inviter din kontorelev-kollega med, og følg med på Facebook-eventet. Så får du det fulde program, når vi kan offentliggøre alle detaljer. Konferencen afholdes den 17. – 18. november på Hotel Christiansminde i Svendborg.