Grafik: Maj-Britt Cederfeldt Johansen
Du har ret til fem ugers ferie ifølge dansk lovgivning. Arbejder du et sted med overenskomst, har du også en 6. ferieuge. Hvert år d. 1. september får du tildelt fem feriefridage, som har nogle lidt andre regler end de lovbestemte.
- Ifølge de fleste af HK Handels overenskomster skal du have ni måneders anciennitet på din arbejdsplads, før du har ret til fem feriefridage med fuld løn.
- De feriefridage, du får tildelt 1. september 2023 skal afholdes inden 31. december 2024.
- Hvis du selv siger op eller bliver opsagt og ikke har brugt alle dine feriefridage, skal du være opmærksom på, at der er forskellige på overenskomsterne. På nogle overenskomst (bl.a. Coop, BA og SFU) skal din arbejdsgiver automatisk udbetale ikke-afholdte feriefridage. På andre overenskomster (bl.a. Dansk Erhverv) skal du selv bede om at få dem udbetalt. Tjek reglerne for din arbejdsplads, så du ikke bliver snydt.
- Du har ret til at få erstattet dine feriefridage, hvis du bliver ferieforhindret - eksempelvis ved sygdom.
Er du i tvivl om, hvilken overenskomst du arbejder under?
