Det er arbejdsgiverens pligt at beskytte sine medarbejdere. Genrefoto: Tom Ingvardsen

Medarbejdere i dele af Københavns Borgerservice er ikke beskyttet godt nok.

Det står så slemt til, at Arbejdstilsynet har givet et påbud, fortæller netmediet DKnyt.

Ifølge DKNyt er der jævnligt perioder med spidsbelastning, som betyder længere ventetider på op til en time, hvilket kan give utålmodige og vrede borgere. Endda i en sådan grad at politiet har måtte tilkaldes i flere tilfælde.

Åbenbart opstår der situationer med ”alenearbejde”, hvis kun få er på arbejde, og den ene skal på toilettet eller holder pause.

Usikkerhed om korrekt adfærd

Problemet er så, at nogle ansatte er i tvivl om, hvordan de skal agere, og hvornår de skal trække sig fra situationen, hvis en borger bliver verbalt eller fysisk udadreagerende.

Samtidig har de ansatte ikke samme forståelse af, hvornår de bør trække sig og savner generelt kurser i konflikthåndtering.

Kommunalbladet forsøger at få mere information fra kommunen.