HK jobapp

Det er hårdt arbejde at søge job, holde øje med alle tilbuddene og ikke mindst at vurdere, hvor kvalificeret, man egentlig er til de job, man ser opslag for.

”Vi ved at især nyuddannede – men også rigtig mange andre HK’ere - kan have svært ved helt at gennemskue, hvilke job de har mulighed for at søge. Det hjælper appen dem med ved at bruge data om, hvad andre HK’ere med lignende baggrund har haft held med at søge”, forklarer direktør i HK’s a-kasse Morten Binder.

Når man bruger appen bliver den hele tiden ”klogere”. Den indretter søgningen efter de ønsker, den får fra den enkelte bruger. På den måde træner man sig egen personlige jobsøger op til et forhåbentlig vellykket makkerskab.

”Vi trækker på den digitale viden og erfaring, alle brugerne af appen selv skaber. På den måde bekræfter den HK’s slogan ”Sammen er du stærkere”, fordi appen både hjælper den enkelte meget målrettet og sikrer, at den samlede erfaring kommer alle HK’ere til gode”, siger Morten Binder.

Appen er for alle, der drømmer om nyt job
Det er HK og HK’s a-kasse, der er gået sammen om at udvikle en jobsøgningsapp for alle medlemmer.

”Vi ser det som vores fornemste opgave at være der for medlemmerne gennem hele deres arbejdsliv. Hvad enten man er nyuddannet og skal finde sit første job, eller man er blevet opsagt eller ledig og har brug for konkret hjælp til at finde et nyt job, så er appen et rigtig godt værktøj”, siger Morten Binder. 

Hvis man har et job, man måske er kørt lidt træt i eller bare vil se, om der skulle være noget bedre, så er appen en god hjælp.

”Jeg tror mange vil opdage, at de måske har nogle jobmuligheder, de ikke helt selv havde overvejet. Har man været flere år i samme job, så kan det nogle gange blive svært at se andre muligheder. Det kan appen hjælpe med”, siger Morten Binder.

Direkte adgang til den personlige hjælp hos HK

Appen er bundet direkte op til andre tilbud om karriererådgivning i HK. Fx kan man sende det jobopslag, man vil søge, sammen med sit CV eller ansøgning og få sparring fra HK’s karriererådgivere.

Leder af HK’s karrieretelefon Louise Theil Bock forklarer, hvordan karrieretelefonen kan hjælpe HK-medlemmer helt i mål med nyt job.

”HK Job er en rigtig god inspirator til både velkendte stillinger og helt nye jobveje, man kan gå. Men at finde et job er ikke nødvendigvis det samme som at søge det. Her kan vi som karrierevejledere træde til og hjælpe medlemmerne med at sætte ord på deres kompetencer og målrette deres ansøgningsmateriale, så det matcher jobbet. Vi er her også, når medlemmerne bliver indkaldt til jobsamtale og har brug for hjælp til at forberede sig, siger Louise Theil Bock.” 

Her finder du appen

Appen hedder HK Job, og du finder den i Google Play og App Store, hvor du ellers henter apps.

På linket her finder du mere information om appen og en QR-kode, så du kan downloade appen