Kan man bekæmpe kræft hjemmefra?

Muligheden for hjemmearbejde kalder på faste aftaler. Anne-Mette Bak siger det sådan her: - Kl. 15 lukker jeg ned. Jeg har altid lagt meget vægt på, at lige så snart jeg har fri, så har jeg virkelig fri. Så. Jeg klapper bare computeren i.

Kl. 04.35 bimler vækkeuret. Stående drikker Anne Mette Bak sin morgenmad. En proteinshake. Så kan hun slå S-togsmylderet fra Tåstrup, nå ind til Kræftens Bekæmpelses hovedkvarter på Strandboulevarden i København og sidde klar på pinden kl. 06.20.

- Sådan kører det derudad, det er bare sådan bum, bum, bum, siger Anne Mette Bak.

Men når den 46-årige administrative medarbejder derimod drifter bevillinger og regnskaber hjemmefra, kan hun springe hele morgenståhejet over. Det booster hendes arbejdsglæde, giver plads til fleksibilitet i hverdagen - og nåh ja - 2-3 timers bonussøvn.

Det er lige efter Kræftens Bekæmpelses bog. De ca. 700 ansatte har sammen med ledelsen udviklet et papir med principper for hjemmearbejde.

”Kræftens Bekæmpelse ser positivt på hjemmearbejde,” står der.

Centralt i forhandlingerne stod fællestillidsrepræsentant for HK’erne, Helle Løfstrøm Sørensen, der er tilfreds med de nye spilleregler oven på et ”hamrende godt samarbejde”.

- Medarbejderne er stillet markant bedre nu med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen. I en tid, hvor flere og flere bliver ramt af stress, kan roen derhjemme være vigtig.

Arbejder i yogatøj

I en anden del af biksen finder vi den 58-årige administrative medarbejder Anne Mette Skautrup.

- Når jeg arbejder hjemme, starter jeg med tre kvarters yoga. Så gør jeg lige noget godt for mig selv der, ikke? siger Anne Mette Skautrup.

Normalt når hun kun 15 minutter, fordi det tager fem kvarter at komme på job.

- Men derhjemme er der mere ro på. Så bliver jeg måske i yogatøjet, det er jo sådan lidt behagelige klæder.

Så går arbejdet ellers i gang. Hun skipper morgenmaden og sætter kaffen over. Direkte fra yogamåtten til musemåtten.

- Derhjemme får jeg ro til større opgaver. Så tager jeg måske frokosten i solen. Det er den slags fleksibilitet, der er så skønt ved hjemmearbejdet, siger Anne Mette Skautrup.

Det er mange HK’ere enige i. Under coronahjemmearbejdet angav 63 % af HK’erne, at "fleksibilitet" var en fordel ved hjemmearbejde. 71 % så "arbejdsro" som en fordel. Og 82 % pegede på "den sparede transporttid" som en fordel, ifølge en undersøgelse, HK Privat fik lavet af analyseinstituttet Epinion i 2021.

Alle, der kan, må

Medarbejdernes opgaver dikterer, om hjemmearbejde er OK. Sidder du med noget, som oplagt kan tages hjemmefra, kan du gøre det op til to gange om ugen.

Vurderingen, af om dine opgaver kan løses hjemme, tager den nærmeste leder. Det giver en god fleksibilitet i de enkelte teams. Men det giver også risiko for forskelsbehandling.

- Jeg havde gerne set hjemmearbejdet som en slags ret i stedet for en mulighed. Problemet er, at to ansatte med ens opgaver - men i forskellige afdelinger - kan få forskellige svar, fordi cheferne tolker "mulighed" forskelligt, siger Helle Løfstrøm Sørensen.

Hvis en chef viger for meget fra aftalen, gør tillidskvinden opmærksom på de nye principper. Som regel finder de gode løsninger. Enkelte gange ikke, og det kan frustrere Helle Løfstrøm Sørensen.

- Når jeg får en oplevelse af, at enkelte chefer ikke følger med tiden, irriterer det mig. Hvis vi vil rekruttere de bedste, skal vi være fleksible - og for nogle er hjemmearbejde jo vigtigere end løn. Det nytter ikke at være dinosaurer. Det fleksible arbejdsliv er kommet for at blive.

Hjemmearbejdets gråzoner

Og så er der gråzonerne. Hjemmearbejdet tilbyder elastik i metermål. Det slæber spørgsmål med sig: Skal jeg svare mails, efter jeg egentlig har fri? Tvivler teamet på min arbejdsindsats? Og skal jeg stadig hjemmearbejde, hvis jeg er syg?

- Folk bliver i tvivl. De ligger med 39,7 i feber, men der venter et par mails, og så dukker tvivlen op. Er jeg så på arbejde, eller er jeg syg? Hvad bliver forventet af mig? Problemet er, at det bliver et samvittighedsspørgsmål for den enkelte. Fordi hvor går grænsen? siger Helle Løfstrøm Sørensen.

Siden hjemmearbejdet blev rullet ud, er det indberettede sygefravær i Kræftens Bekæmpelse faldet en smule.

Samvittighedsspørgsmålet genkender Anne Mette Bak.

- Den er sgu lidt tricky, den der, fordi nogle gange skulle jeg måske bare melde mig syg. Altså, jeg synes jo ikke, folk skal komme forkølet ind på job. Men hvis jeg selv er forkølet, tager jeg opgaver med mig hjem. Så bider jeg det i mig. Det er sådan lidt dumt af mig, ikke? Fordi jeg synes jo forkølede kolleger burde ligge hjemme i sengen, ikke? Så det er lidt dobbeltmoralsk, det ved jeg godt, siger Anne Mette Bak.

Anne Mette Skautrup lider af samme samvittighedskvaler og kalder det en ”gordisk knude”.

- Det er jo frihed under ansvar, ikke? Altså der er jo ikke nogen, der ville punke mig for at melde mig syg. Men min egen samvittighed gør det svært. Derfor må jeg også være meget opmærksom på mine forventninger til mig selv, lyder det fra Anne Mette Skautrup.

Hun har selv har været sygemeldt med stress og må holde arbejdspresset i kort snor.

Helle Løfstrøm Sørensen ser kun én løsning på det ”grænseløse arbejde”, som hun kalder det. Klare grænser.

- Hvis du vågner op og har det skidt, så kan du ikke arbejde. Du skal ikke sidde og forhandle med dig selv. Når man er syg, er man syg.

I det hele taget kalder det "hybride arbejdsliv" med fleksible mødetider, skiftende lokationer og uklare forventninger på faste aftaler. Det er et kollektivt ansvar, påpeger Helle Løfstrøm Sørensen. Både medarbejder og leder skal sikre, at man trives i hjemmearbejdet.

Tilbage i Tåstrup hos Anne Mette Bak er klare grænser også hendes strategi, når hjemmearbejdsdagen lakker mod enden.

- Jamen kl. 15 lukker jeg ned. Altså, jeg har altid lagt meget vægt på, at lige så snart jeg har fri, så har jeg virkelig fri. Det giver sig selv faktisk. Jeg klapper bare computeren i.