Ankestyrelsen har undersøgt 14 udvalgte kommuners praksis i 61 konkrete sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion efter aktivlovens § 40 a, stk. 1 over for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager.
Resultatet er ikke prangende, for styrelsen mener at 52 af dem er forkerte og skal ændres, hvis der var tale om klagesag.
Ud af de i alt 61 sager handler de 26 sager om aktivitetsparate, og her ville Ankestyrelsen ændre alle sagerne.
Glemmer at skelne
En af de største fejl er, at man ikke har skelnet mellem om det er en jobparat eller aktivitetsparat borger.
Ellers peger Ankestyrelsen på, at der ikke er undersøgt/vurderet, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.
Ligesom det heller ikke fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren.
Ankestyrelsen har i alt 18 anbefalinger
Et udvalg af de 18 anbefalinger lyder således:
- Kommunen sikrer sig korrekt vejledning
- Kommunen forholder sig til de oplysninger, som borgeren kommer med om årsagen til tilsidesættelsen af rådighedspligten
- Kommunen skal begrunde, hvorfor den vurderer, at de enkelte betingelser for at kunne pålægge borgeren en skærpet rådighedssanktion er opfyldt i den konkrete sag.
- Kommunen skal sikre, at kommunen har alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt.
- Kommunen skal altid tage stilling til, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at borgeren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sanktion vil fremme rådigheden, og om borgeren derfor ikke skal sanktioneres.
- Kommunen skal vurdere borgerens forhold på baggrund af de samlede oplysninger i sagen, og kommunen skal begrunde i afgørelsen, hvad der er lagt vægt på.