I mødelokalet sidder 9 kursister og spiser morgenmad, mens underviserne går og gør klar. I starten er stemningen en smule trykket, for ingen kender hinanden, men der går ikke mange minutter, før snakken går på kryds og tværs. Der bliver allerede delt erfaringer, inden undervisningen på kurset ”Karriere Kickstart” går i gang.
Underviserne er Charlotte Reeckmann, der er uddannet cand.soc. i erhvervsøkonomi og psykologi og har gennem de sidste mange år beskæftiget sig med strategisk networking og udvikling af mennesker som konsulent og underviser. Birgitte Wendelboe har Diplomuddannelsen ”Uddannelse, Erhvervs- og karrierevejledning” og arbejder som rekrutteringspartner i HK Jobbørs. Birgitte har mange års erfaring med strategisk jobsøgning og særlige målrettede forløb for ledige.
Charlotte Reeckmann (tv) og Birgitte Wendelboe, som begge underviser på kurset Karriere Kickstart.
Mange fordomme om netværk
I dag handler kurset om netværk. Hvad er et netværk, og hvordan du kan bruge det i din jobsøgning? Hvordan rækker du ud til andre? Hvor let gør du det for andre at hjælpe dig? Hvad giver du tilbage? Disse og mange flere spørgsmål om netværk besvares at Charlotte Reeckmann, der er netværksekspert, og det er tydeligt at se, at kursisterne får øjnene op for, hvad netværk kan. En af fordommene om, at det kun er ekstroverte mennesker, der kan netværke, bliver manet i jorden.
Man behøver langt fra at være superekstrovert og meget talende for at være en god netværker. Nogle af de allerbedste netværkere, jeg kender, er faktisk introverte.
Takkehilsener fra medlemmer
Charlotte Reeckmann viser et par beskeder frem, som hun har modtaget fra tidligere kursister på Karriere Kickstart. De handler om, hvordan konkrete redskaber og viden om netværk fra kurset, har været vejen til job for medlemmerne. Du kan læse dem her:
64 % af kursisterne er i job på tre måneder
Her i HK Østjylland ved vi, at Karriere Kickstart-kurset virker.
- Hele 64 % af medlemmerne, der har deltaget på kurset, er i job inden for tre måneder. Det er meget flotte tal, og vi håber, at endnu flere medlemmer har lyst til at deltage. Man får øjnene op for en anderledes måde at søge job på, fortæller Birgitte Wendelboe.
Vil du med?
Du kan komme med næste gang:
Tilmelding til kursus den 2. november
Tilmelding til kursus den 7. december