Til en hjemmearbejdsplads hører et arbejdsbord. Men er det en arbejdsskade - på en fridag - at flytte rundt på bordet? Illu.: Mostphotos

En medarbejder havde en aftale om at arbejdede fast hjemmefra i en periode.

Hun boede i en lejlighed med to etager, og hendes hjemmekontor var indrettet under trappen i entreen, så det var både indeklemt og uden vinduer. Og når hendes søn kom hjem med venner, blev hun forstyrret i sit arbejde, ligesom der kunne være personoplysninger på hendes skærm, og hun kunne have fortrolige telefonsamtaler.

På en fridag besluttede hun at flytte sit hjemmekontor op på 1. sal – uden at underrette arbejdsgiver, for hun troede ikke det kunne gøres i arbejdstiden.

Men da hun bar skrivebordet op ad trappen, mistede hun fodfæstet, faldt og slog hovedet og blev efterfølgende sygemeldt fra arbejde.

Ikke nævnt eller aftalt

Spørgsmålet var så, om medarbejderen havde fået en arbejdsskade?

Der er IKKE tale om en arbejdsskade.

Retten slog fast, at arbejdspladsen ikke havde nogen retningslinjer eller forventning om, at indretning eller en ændring af hjemmearbejdspladsen skulle ske i fritiden.

Medarbejderens fald skete i fritiden, og det var hverken blevet nævnt eller aftalt med arbejdsgiver – hvorfor denne ikke havde nogen indflydelse på flytningen af skrivebordet.

Anbefalingen er derfor, at arbejdsgivere laver politikker om hjemmearbejde – også hvordan medarbejderen skal forholde sig, hvis der ændres på indretning o.l.